Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w93 15/10 s. 32
  • Har man overvurderet betydningen af blodtransfusion?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Har man overvurderet betydningen af blodtransfusion?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
w93 15/10 s. 32

Har man overvurderet betydningen af blodtransfusion?

Blodtransfusion er en rutinebehandling inden for den moderne lægevidenskab. Men lever den op til sit ry? Hvad mener du?

I The American Journal of Medicine (februar 1993) stiller dr. Craig S. Kitchens spørgsmålet: „Har man overvurderet betydningen af blodtransfusion?“ Han nævner at læger ofte overvejer om en behandlingsmetodes fordele står mål med de risici behandlingen indebærer. Hvad kan man sige om blodtransfusioner i denne forbindelse?

Dr. Kitchens gør opmærksom på nye vidnesbyrd om transfusionsforbundne risici, som for eksempel hepatitis, svækket immunforsvar, multiorgansvigt og graft-versus-host-reaktion. En undersøgelse opregnede „komplikationer i hobetal“ i forbindelse med blodtransfusioner og „konkluderede at der ved hver transfusion er 20 procents risiko for at forårsage negative reaktioner; nogle reaktioner er ubetydelige, men andre er skadelige“ eller endda dødelige.

Står de formodede fordele mål med denne risiko?

Dr. Kitchens refererer 16 undersøgelser hvori der indgår 1404 operationer på Jehovas vidner, som nægter blodtransfusion i lydighed mod Bibelens påbud om at ’afholde sig fra blod’. — Apostelgerninger 15:28, 29.

Hvad var resultatet? „Jehovas vidners beslutning om at nægte blodtransfusion føjer tilsyneladende, ved større kirurgiske indgreb, 0,5 til 1,5 procents større dødelighed til den samlede risiko ved operationerne. Derimod står det ikke klart hvor mange sygdomstilfælde og dødsfald der undgås ved denne holdning, men det overgår sandsynligvis det antal der skyldes risikoen ved ikke at modtage blodtransfusion.“ (Kursiveret af os.) Hans konklusion er at den risiko der er forbundet med at nægte blodtransfusion formodes at være ringere end den der er forbundet med at acceptere blodtransfusion.

Det er derfor et fornuftigt spørgsmål Kitchens stiller: „Hvis det at undlade blodtransfusion på Jehovas vidner resulterer i en lille stigning i sygelighed og dødelighed, men i betydelig grad mindsker økonomiske omkostninger og kroniske komplikationer, burde patienter så ikke modtage færre transfusioner?“

De der ud fra de foreliggende vidnesbyrd afviser blodtransfusion, vil samtidig handle i overensstemmelse med Skaberens lov.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del