Hvorfor være interesseret i religion?

I ALLE lande findes der nogle som interesserer sig for religion. Der er imidlertid også mange som meget direkte siger at religion ikke har deres interesse. Men har de altid haft det sådan?

Menneskene er sådan indrettet at de ikke bliver virkelig tilfredse af kun at eje materielle ting. De har behov for et åndeligt aspekt i livet. At leve et liv der kun drejer sig om at skaffe sig de fysiske fornødenheder og bruge tid på fornøjelser, kan ikke til fulde tilfredsstille menneskets inderste behov. I modsætning til dyrene ønsker vi at få svar på spørgsmål som: ’Hvad er meningen med livet?’ og: ’Er dette korte liv alt?’ Måske har du selv stillet sådanne spørgsmål.

I dag er millioner af mennesker opvokset i et ateistisk miljø. Det kan være at forældre, lærere, kammerater eller endda staten har slået til lyd for denne tankegang.

Skalabrino, en ung mand fra Albanien, har fortalt at folk under kommuniststyret lærte at der ikke fandtes en Gud. Det var desuden farligt for dem at tale om religion, for det kunne føre til fængsling. Da han i 1991 kom til Schweiz som flygtning fik han tilbudt et bibelstudium, hvilket han indvilligede i.

I Albanien havde han hørt at der fandtes en bog som kaldtes Bibelen, men han vidste ikke rigtig noget om den. I begyndelsen var det måske ikke hovedsagelig ønsket om at forstå Bibelen der motiverede ham. Selv om han fik at vide at han ville komme til at studere om Guds hensigt med menneskeheden og jorden, så han det også som en mulighed for at lære det lokale sprog bedre at kende. Han opdagede imidlertid hurtigt at han gennem bibelundervisningen fik tilfredsstillet en åndelig længsel. Det frydede hans hjerte at lære om Guds løfte om en fredelig ny verden, en verden hvor mennesker kan leve evigt og nyde en overflod af alle livsfornødenheder. Hans interesse blev yderligere skærpet da han fandt ud af at han og hans familie kunne blive medborgere i denne nye verden. Denne gode nyhed kunne han ikke holde for sig selv, og han ringede derfor til sin familie i Albanien for at fortælle dem om den.

Aleksei, der bor i Rusland, blev også overrasket over den virkning nøjagtig kundskab om Bibelen har på et menneskes liv. Han følte sig overvældet af problemer og kunne ikke finde en tilfredsstillende forklaring på meningen med livet. Han planlagde derfor at begå selvmord. Men han ville først besøge en ven i Finland. I toget på vej dertil fortalte han nogle passagerer om sine problemer. En af passagererne var et Jehovas vidne, der indtrængende opfordrede ham til at studere Bibelen fordi den har løsningen på sådanne problemer. Aleksei var skeptisk. På hjemturen fik han imidlertid en lignende oplevelse. Denne gang var det et andet Jehovas vidne, der fortalte ham at hun tidligere havde kæmpet med de samme problemer men at Bibelen havde hjulpet hende til at få dem løst. Også hun opmuntrede ham til at studere Bibelen. Da han kom hjem ringede telefonen. Det var hans veninde — der fortalte hvor glad hun var for at studere med Jehovas vidner. Aleksei begyndte at indse at Bibelen måske alligevel kunne give ham det han søgte, men han vidste at uden hjælp ville han ikke kunne forstå den. Han indvilligede i at få et regelmæssigt hjemmebibelstudium med Jehovas vidner og begyndte at overvære deres møder. Det tog ham ikke lang tid at finde ud af hvorfor de der retter deres liv ind efter Bibelens lære er så lykkelige, til trods for at de som alle andre mennesker har problemer.

Jesus Kristus kendte menneskets natur, og sagde derfor: „Mennesket kan ikke leve af brød alene.“ (Mattæus 4:4, The New English Bible) Han sagde også: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) De er lykkelige fordi de er opmærksomme på dette behov, har taget de rette skridt til at få det dækket, og erfarer Guds velsignelse. Vort åndelige behov bliver imidlertid ikke tilfredsstillet blot ved at vi slutter os til en kirke eller overværer nogle gudstjenester. En religion der i stor udstrækning består af ritualer appellerer måske nok til følelserne, men har den nogen realistiske løsninger på livets problemer? Hvis en religion slår til lyd for visse grundlæggende og fornuftige idéer men ikke magter at forklare hvad meningen med livet er, vil den så kunne tilfredsstille ens åndelige behov? Og vigtigst af alt: Vil man ved at praktisere en sådan religion få et godt forhold til Gud? Uden et sådant forhold vil man ikke opnå sand tilfredshed.

Mange mennesker mangler dette gudsforhold og søger derfor stadig.

[Illustration på side 3]

Vil dit åndelige behov blive dækket blot ved at du slutter dig til en kirke?

[Illustration på side 4]

Mange har opdaget at livet får mening når de forstår Bibelen