Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w94 1/12 s. 31
  • ’Hans gerninger følger ham’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • ’Hans gerninger følger ham’
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
w94 1/12 s. 31

’Hans gerninger følger ham’

TORSDAG den 28. juli 1994, klokken 8.50, fuldførte George D. Gangas sit jordiske livsløb. Han blev 98 år gammel. Som en af de salvede havde George Gangas været medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd siden den 15. oktober 1971.

Alle som kendte broder Gangas personligt erfarede hans kærlighed til retfærdighed og hans had til alt hvad der er ondt og slet. De mindes hvordan han gentagne gange beskrev Satan som en grov, afskyelig, ond, gemen og foragtelig løgner. I modsætning hertil omtalte han Jehova som en kærlig, god, medfølende, nænsom og omsorgsfuld fader. Mange husker også hans begejstring for at stille bibelske spørgsmål. Uanset hvilket emne der blev drøftet, rejste han altid spørgsmål — nogle var lette, andre sværere at svare på. Han holdt meget af sandheden fra Bibelen.

Broder Gangas blev døbt den 15. juli 1921. Han påbegyndte sin teokratiske løbebane som heltidsforkynder (pioner) i marts 1928, og har således tilbragt 66 år i heltidstjenesten. Den 31. oktober 1928 blev han medlem af betelfamilien i Brooklyn, hvor Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab har hovedsæde.

Hans livsberetning stod at læse i Vagttårnet for 15. september 1967. Den skildrer en gudfrygtig mand som var levende interesseret i åndelige emner. I artiklen kom han med følgende hjertevarmende udtalelse: „Jeg elsker livet, og jeg ønsker også at mine brødre skal vinde livet. Jeg regner, ligesom apostelen Paulus, alle ting for ’tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus’.“ — Filipperne 3:8, da. aut. 1948.

Ved sine handlinger viste broder Gangas til fulde at han elskede livet, og han delte ivrigt sin ’kundskab om Kristus Jesus’ med andre. Skønt han vil blive savnet, fryder vi os samtidig i bevidstheden om at han nu har fået sin himmelske belønning! Han vil nu ’hvile fra sin møje, for hans gerninger følger ham’. — Åbenbaringen 14:13, Seidelin.

[Illustrationer på side 31]

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del