Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w95 15/4 s. 30
  • Husker du?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Husker du?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
  • Lignende materiale
  • Hold dig nær til Gud i bøn
    Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
  • Bedømmelse af svaghed, ondskab og sindsændring
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
  • Hvor meningsfyldte er dine bønner?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Bønner som besvares
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
w95 15/4 s. 30

Husker du?

Har du haft glæde af at læse de seneste numre af Vagttårnet? Måske kan du da svare på nogle af de følgende spørgsmål:

▫ Hvorfor fejrede de første kristne ikke Jesu fødselsdag?

I The World Book Encyclopedia siges der: „De første kristne fejrede ikke [Jesu] fødsel, eftersom de anså enhver fejring af en fødselsdag for at være en hedensk skik.“ — 15/12, side 4.

▫ Bør vi rette vore bønner til Jesus?

Nej, for bøn er en form for tilbedelse der udelukkende tilkommer den almægtige Gud. Når vi henvender alle vore bønner til Jehova Gud, viser vi at vi har forstået Jesu vejledning om at bede således: „Vor Fader i himlene.“ (Mattæus 6:9) — 15/12, side 25.

▫ Hvorfor var der forskel på bedømmelsen af kong Davids alvorlige synd og de synder Ananias og Safira begik? (2 Samuel 11:2-24; 12:1-14; Apostelgerninger 5:1-11)

Kong David begik en alvorlig synd på grund af svaghed. Da han blev konfronteret med sin synd ændrede han sind, og Jehova tilgav ham, men han måtte lide under konsekvenserne af sin synd. Ananias og Safiras synd bestod i at de med overlæg søgte at bedrage den kristne menighed, den hellige ånd og Gud. (Apostelgerninger 5:3, 4) Deres synd var et vidnesbyrd om en ond hjertetilstand, og derfor fik de også en hårdere dom. — 1/1, side 27.

▫ Hvad kan hjælpe os til at tjene Jehova med hjertets glæde?

Vi bør opdyrke en positiv og taknemmelig indstilling til de velsignelser og forrettigheder Gud giver os. Det medfører også glæde at vide at vi behager Gud ved at følge hans ord. — 15/1, side 16.

▫ Hvilke to ting må man have i tanke for at kunne opmuntre andre på rette måde?

For det første: Man må overveje hvad man vil sige for at ens opmuntring kan blive specifik. For det andet: Man må spejde efter en anledning til at få overbragt sin ros til en som fortjener den eller som har behov for at blive opbygget. — 15/1, side 23.

▫ Hvorfor har den store skare „palmegrene i deres hænder“? (Åbenbaringen 7:9)

Det at den store skare vifter med palmegrene, viser at den med glæde hylder Jehovas rige og hans salvede Konge, Jesus Kristus. (Se Tredje Mosebog 23:39, 40.) — 1/2, side 17.

▫ Hvilken værdifuld belæring finder vi i Jobs Bog?

Jobs Bog lærer os hvordan vi skal tackle problemer. De personer vi præsenteres for i beretningen er slående eksempler med hensyn til hvordan man bør — og ikke bør — vejlede nogle der udsættes for trængsler. Jobs egen erfaring kan desuden hjælpe os til at reagere ligevægtigt når vi kommer ud for modgang. — 15/2, side 27.

▫ Hvad kan vi lære af Jesu mirakler?

Jesu mirakler herliggjorde Gud og er et mønster for kristne, som tilskyndes til at ’herliggøre Gud’. (Romerne 15:6) De tilskynder os til at gøre godt og at vise gavmildhed og medfølelse. — 1/3, side 8.

▫ Hvorfor gennemgår de ældste nogle trykte spørgsmål med dem der for nylig har indviet sig?

Det gør de for at sikre sig at vedkommende forstår Bibelens grundlæggende lære og er klar over hvad det indebærer at være et vidne for Jehova. — 1/3, side 13.

▫ Hvordan kan vi drage nytte af Bibelens bønner?

Hvis vi ser nærmere på de bønner Bibelen indeholder, vil vi kunne finde nogle som er bedt i en situation der svarer til den vi selv befinder os i. Ved at finde, læse og grunde over sådanne bønner vil vi kunne forbedre vores egen kommunikation med Gud. — 15/3, side 3, 4.

▫ Hvad er gudsfrygt?

Gudsfrygt indbefatter ærefrygt for Jehova og dyb respekt for ham, forbundet med en sund frygt for at mishage ham. (Salme 89:7) — 15/3, side 10.

▫ På hvilke tre måder viser Bibelen os at vi er dyrebare i Guds øjne?

Bibelen lærer at vi alle har værdi i Guds øjne (Lukas 12:6, 7); den klargør hvad det er Jehova sætter pris på hos os (Malakias 3:16); og den fortæller hvordan Jehova har vist os sin kærlighed. (Johannes 3:16) — 1/4, side 11, 12, 14.

▫ Hvorfor er Hebræerbrevet 10:24, 25 ikke blot et påbud til kristne om at komme sammen?

Disse ord af Paulus sætter en guddommeligt inspireret norm for alle kristne møder, ja, i virkeligheden for enhver lejlighed hvor kristne samles. — 1/4, side 16.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del