Revurdering af blodtransfusioner
I DENNE dystre AIDS-tid lurer den største fare for en patient muligvis i operationsstuen. „Det er ikke muligt for os at gøre blodforsyningen fuldstændig steril,“ siger dr. Richard Spence, som i mere end ti år har ledet centeret for blodløs kirurgi ved Cooper Hospital-University Medical Center i Camden i New Jersey, USA.
Ikke overraskende behandler dette center mange Jehovas vidner, hvis bibelsk begrundede afvisning af blodtransfusion er velkendt. (3 Mosebog 17:11; Apostelgerninger 15:28, 29) En del af patienterne er imidlertid ikke Jehovas vidner, og de kommer til centeret fordi de frygter de potentielle farer ved blodtransfusion, som for eksempel faren for smitte med hepatitis, AIDS og andre sygdomme. „Spredningen af AIDS har vist behovet for at screene blodet,“ siger Courier-Post Weekly Report on Science and Medicine. „Visse smittekilder opdages imidlertid ikke ved screeningen, fordi nogle måske har båret viruset uden at det har kunnet påvises ved en test.“
På grund af disse farer benytter centeret for blodløs kirurgi alternativer til blodtransfusion, deriblandt autotransfusion hvor patienten får indgivet sit eget blod — en behandlingsteknik som nogle Jehovas vidner under visse omstændigheder måske vil gå med til.a En anden behandling indebærer brugen af stoffer som stimulerer dannelsen af forskellige blodkomponenter hos patienten. Desuden anvendes der til tider en syntetisk bloderstatning der skal opretholde ilttilførselen uden brug af transfusionsblod. „Jehovas vidner ønsker den bedste lægehjælp,“ siger dr. Spence, „og de ønsker alternativer til blodtransfusioner.“
Jehovas vidner er taknemmelige for det gode samarbejde og den hjælp de modtager fra læger som ønsker at respektere deres religiøse overbevisning. Dette har ført til at de virkelig får „den bedste lægehjælp“ og kan bevare en ren samvittighed over for Jehova Gud. — 2 Timoteus 1:3.
[Fodnote]
a En grundig gennemgang af denne behandling og de faktorer man må overveje for at kunne træffe en personlig afgørelse, findes i Vagttårnet for 1. marts 1989, side 30 og 31.