Bær ikke nag

DET kan i dag synes vanskeligere end nogen sinde at undgå at blive vred når nogen fornærmer en. Bibelen har dog nogle praktiske råd om sådanne situationer. „Bliv vrede,“ skrev apostelen Paulus, „men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ — Efeserne 4:26.

Hvis nogen gør os uret er det kun normalt at føle en vis vrede. Når Paulus siger „bliv vrede“, er det underforstået at vrede til tider kan være berettiget — måske som reaktion på en uretfærdig behandling. (Jævnfør Andet Korintherbrev 11:29.) Men selv en berettiget harme kan få katastrofale følger og føre til en stor synd hvis ikke den bearbejdes. (1 Mosebog 34:1-31; 49:5-7; Salme 106:32, 33) Hvad kan man gøre når man føler sig provokeret til vrede?

Da det i de fleste tilfælde drejer sig om mindre forurettelser, kan man enten slå en streg over episoden uden at nævne noget om den, eller også gå hen til overtræderen og få talt ud om problemet. (Salme 4:4; Mattæus 5:23, 24) Uanset hvad man vælger, vil det være godt at få bragt sagen ud af verden så hurtigt som muligt, og derved undgå en konstant nagende vrede eller forbitrelse der kan få tragiske følger. — Efeserne 4:31.

Jehova tilgiver frit vore synder, selv synder vi ikke er klar over at vi har begået. Kan vi da ikke på samme måde tilgive andres små fejltrin mod os? — Kolossenserne 3:13; 1 Peter 4:8.

Det er interessant at det græske ord for „at tilgive“ egentlig betyder „at bortsende“. At tilgive er ikke det samme som at se gennem fingre med eller bagatellisere en forurettelse. Undertiden betyder det simpelt hen at man ’sender sine negative tanker bort’ og slår en streg over episoden, fordi man indser at det kun øger ens byrde og forstyrrer enheden i den kristne menighed at bære nag. Desuden kan det være skadeligt for helbredet at bære nag. — Salme 103:9.