Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w96 15/8 s. 21
  • Husker du?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Husker du?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Lignende materiale
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • ’Bliv ved med frit at tilgive hinanden’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
  • Vil Gud tilgive mig?
    Svar på bibelske spørgsmål
  • „Et bedehus for alle nationerne“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
w96 15/8 s. 21

Husker du?

Har de seneste numre af Vagttårnet haft praktisk værdi for dig? Du kan prøve din hukommelse med følgende spørgsmål:

● Betyder Jesu udtalelse, „Når I tilgiver nogen deres synder, så er de tilgivet dem“, at kristne kan tilgive synder? (Joh. 20:23)

Der er ikke bibelsk belæg for at hævde at kristne i almindelighed, heller ikke udnævnte ældste i menigheden, har guddommelig bemyndigelse til at tilgive synder. Sammenhængen i Jesu ord synes at betyde at apostlene ved Guds ånds virke ville få en særlig bemyndigelse til at tilgive eller fastholde synder. (Jfr. Apg. 5:1-11; 2 Kor. 12:12.) — 15/4, s. 28.

● Hvad var bemærkelsesværdigt ved J. J. Stewart Perownes oversættelse af Salmernes Bog, der første gang udkom i 1864?

Han prøvede at ’holde sig nær til det hebraiske, både idiomatisk og grammatikalsk’. Han foretrak formen „Jehova“ og genindsatte den i sin oversættelse. — 15/4, s. 31.

● Hvilke retningslinjer gav Jesus sine disciple med hensyn til deres forhold til myndighederne i denne verden?

Jesus sagde: „Tilbagebetal da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Matt. 22:21) Han sagde også: „Hvis en myndighedsperson pålægger dig som tvungen tjeneste at gå en mil, så gå to mil med ham.“ (Matt. 5:41) Man bør villigt underkaste sig andres retmæssige krav, hvad enten det drejer sig om forhold de enkelte mennesker imellem eller om statslige krav der ikke strider imod Guds lov. (Luk. 6:27-31; Joh. 17:14, 15) — 1/5, s. 12.

● Hvad vil det sige at ’vandre i sandhed’? (Sl. 86:11)

Det indbefatter at vi følger Guds anvisninger og tjener ham i trofasthed og oprigtighed. (Sl. 25:4, 5; Joh. 4:23, 24) — 15/5, s. 18.

● Hvad blev der udrettet ved at Jehova sendte Jonas til Nineve?

Jonas’ forkyndelse afslørede forskellen mellem de angrende ninevitter og de stivnakkede israelitter, som var helt blottet for tro og ydmyghed. (Jfr. 5 Mos. 9:6, 13; Jon. 3:4-10.) — 15/5, s. 28.

● Hvem er slangen og „kvinden“ der sigtes til i Første Mosebog 3:15?

Slangen er ikke den bogstavelige slange, men den der gjorde brug af slangen, Satan Djævelen. (Åb. 12:9) „Kvinden“ er ikke Eva, men Jehovas himmelske organisation, moderen til hans salvede tjenere på jorden. (Gal. 4:26) — 1/6, s. 9.

● Hvordan kan man gå ud fra Babylon den Store og flygte i sikkerhed? (Åb. 18:4)

Man må fuldstændig skille sig ud fra falske religiøse organisationer og ophøre med at følge deres skikke samt aflægge den indstilling der kendetegner dem. Derefter må man flygte i sikkerhed inden for Jehovas teokratiske organisation. (Ef. 5:7-11) — 1/6, s. 18.

● Hvorfor bliver ørnen ofte omtalt i Bibelen?

Bibelskribenter henviste til ørnens særlige kendetegn som et symbol på for eksempel visdom, guddommelig beskyttelse og hurtighed. — 15/6, s. 8.

● Har Guds nutidige tjenere med et jordisk håb lige så meget af Guds ånd som de åndssalvede?

Kort sagt er svaret ja. Guds ånd er tilgængelig i lige stort mål for begge skarer, og kundskab og forståelse tilbydes dem begge på lige fod med lige stor mulighed for at tilegne sig den. — 15/6, s. 31.

● Hvorfor har vi gavn af at være godt kendt med den hellige tjeneste Israels præster udførte ved templet i Jerusalem?

Det vil hjælpe os til bedre at forstå den barmhjertige ordning Gud har tilvejebragt for at syndige mennesker kan blive forligt med ham. (Hebr. 10:1-7) — 1/7, s. 8, 9.

● Hvordan opnåede det andet tempel i Jerusalem større herlighed end det første Salomon byggede?

Det andet tempel stod 164 år længere end Salomons tempel. Mange flere tilbedere fra langt flere lande strømmede ind i dets forgårde. Og det andet tempel nød den store ære at Guds egen søn underviste i dets forgårde. — 1/7, s. 12, 13.

● Hvornår frembragte Gud sit åndelige tempel?

Det var i år 29 da Gud viste at han havde hørt Jesu bøn ved dåben. (Matt. 3:16, 17) At Gud anerkendte at Jesus fremstillede sit legeme som et offer, betød i åndelig forstand, at et alter der var større end det der fandtes i templet i Jerusalem, nu trådte i forgrunden. — 1/7, s. 14, 15.

● Hvorfor bør vi tilgive hinanden?

Hvis vi skal bevare den kristne enhed, er det vigtigt at tilgive en overtræder der har bedt om undskyldning. Vi vil miste vor fred hvis vi nærer had til andre eller bærer nag. Hvis ikke vi vil tilgive andre, risikerer vi at Jehova en dag ikke længere vil tilgive vore synder. (Matt. 6:14, 15) — 15/7, s. 18, 19.

● Hvordan kunne israelitterne blive hellige?

Kun ved at have et nært forhold til Jehova, den hellige Gud, og tilbede ham i renhed. De måtte have nøjagtig kundskab om „den Allerhelligste“ for at kunne tilbede ham i hellighed, i fysisk og åndelig renhed. (Ordsp. 2:1-6; 9:10) — 1/8, s. 11.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del