Er alle „hellige bøger“ åbenbaringer fra Gud?

KAN Guds ånd, der har inspireret nedskrivningen af Bibelen, også siges at stå bag affattelsen af andre bøger der betragtes som hellige? (2 Timoteus 3:16) Spørgsmålet er blevet rejst af det jesuitiske tidsskrift La Civiltà Cattolica, der udgives „under tilsyn af [Vatikanets] Statssekretariat“, og som derfor nyder anerkendelse i katolske kredse.

„Gud har ved hellig ånds kraft spredt Ordets sædekorn, selv i nogle hellige bøger der har deres udspring i ikkejødiske og ikkekristne overleveringer,“ siger det jesuitiske tidsskrift. „Hellige bøger“, som for eksempel zarathustrismens Avesta eller De Fire Kungfutsianske Bøger, er ifølge jesuitternes opfattelse „blevet nedskrevet af mænd der har været under nogen indflydelse af hellig ånd, og må derfor til en vis grad indeholde ’guddommelige åbenbaringer’.“

Det bliver dog gjort klart i artiklen at „ikke alt hvad der står i disse hellige bøger, er Guds ord“, idet man tilføjer at skribenterne kan have „ligget under for påvirkning fra samtidens polyteistiske miljø og filosofiske opfattelser“. Dette standpunkt „åbner hidtil utænkelige muligheder for fremtidige forbindelser mellem den katolske kirke og andre verdensreligioner,“ skriver journalisten Marco Politi, Vatikan-korrespondent for den italienske avis La Repubblica. Det vil være en videreførelse af den ånd der kendetegner forskellige økumeniske bønnemøder, eksempelvis det møde der i 1986 blev holdt i Assisi, og som havde pave Johannes Paul II’s fulde opbakning.

Jehova er ikke uordenens og forvirringens Gud. (1 Korinther 14:33) Det er derfor forkert at drage den konklusion at hans hellige ånd, eller virksomme kraft, skulle have inspireret nogen til at nedskrive blot et afsnit i nogle bøger der ikke stemmer fuldstændig overens med hans ord, Bibelen. I stedet for at opmuntre til økumeniske tilnærmelser mellem forskellige „religiøse trosretninger“ sagde den kristne apostel Paulus at der er ’ét håb, én Herre, én tro, én dåb’. — Efeserne 4:4, 5.

Dette „ene håb“ bygger på troen på Jesus Kristus. Bibelen siger: „Der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ (Apostelgerninger 4:12) Ingen anden „hellig bog“ fremstiller Jesus som den centrale skikkelse i opfyldelsen af Guds hensigter. Kun ved at anerkende Bibelen som Guds ord kan vi lære om Jehovas kærlige frelsesforanstaltning. — Johannes 17:3; 1 Thessaloniker 2:13.