Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w97 1/2 s. 32
  • Endnu en sejr for Jehovas Vidner i Grækenland

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Endnu en sejr for Jehovas Vidner i Grækenland
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
w97 1/2 s. 32

Endnu en sejr for Jehovas Vidner i Grækenland

DEN 6. oktober 1995 skulle tre dommere fra byretten i Athen påhøre en retssag hvor to heltidsforkyndere fra Jehovas Vidner stod anklaget. Anklagen lød på hvervning af proselytter, og den var indgivet af en politimand efter at forkynderne havde besøgt ham.

Retsformandens spørgsmål viste at hun var meget interesseret i Jehovas Vidners arbejde. Hun spurgte for eksempel: „Hvor længe har I været med i dette arbejde? Hvordan har folk behandlet jer i årenes løb? Hvad siger folk til jer? Hvad siger I når I kommer til folks døre?“ Alle der var til stede i retssalen, lyttede opmærksomt til det gode vidnesbyrd der blev aflagt.

Til forkyndernes store overraskelse talte også anklageren rosende om dem. „Jehovas vidner har en forfatningsmæssig ret til ikke alene at tro på og tilbede deres Gud,“ sagde han i sin afsluttende tale, „men også til at udbrede deres tro fra dør til dør, på offentlige steder og på gaderne samt ret til at uddele publikationer gratis hvis de ønsker det.“ Anklageren henviste til forskellige kendelser om frifindelse ved domstole og i statsrådet. Han refererede også til sagen Kokkinakis mod Grækenland, som blev afgjort i Jehovas Vidners favør ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.a „Bemærk venligst,“ advarede anklageren, „at Grækenland endda betalte en bøde i denne sag. Vi bør derfor være meget forsigtige når vi dømmer i sådanne sager. Faktisk burde sager som denne aldrig komme for retten.“

Efter anklagerens tale var der ikke meget tilbage for forkyndernes advokat at sige. Han benyttede alligevel lejligheden til at understrege at loven mod hvervning af proselytter er forfatningsstridig, og at den internationalt set har været en pinlig sag for Grækenland.

Retsformanden kastede blot et enkelt blik på de to andre dommere og frifandt så de to forkyndere. Retssagen, som varede en time og ti minutter, var en sejr for Jehovas navn og for hans folk.

Dette er den fjerde frifindelse i sager om proselythvervning siden Kokkinakis-sagen blev bragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jehovas vidner i Grækenland glæder sig over at der nu praktisk talt ikke er nogen problemer i forbindelse med deres forkyndelse, og at de kan fortsætte arbejdet uhindret.

[Fodnote]

a Se Vagttårnet for 1. september 1993, side 27-31.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del