Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w97 1/4 s. 30-31
  • Et 403 år gammelt samarbejde knirker

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Et 403 år gammelt samarbejde knirker
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
w97 1/4 s. 30-31

Et 403 år gammelt samarbejde knirker

I SVERIGE har der i over 400 år været nær forbindelse mellem kirke og stat. Men nu er denne alliance mellem religion og verdslig øvrighed begyndt at gå op i sømmene.

I 1593 blev den lutherske tro gjort til statsreligion, og alle svenskere skulle være døbte medlemmer. En del år senere, i 1850’erne, blev der foretaget en ændring. Det var ikke længere påkrævet at svenskerne blev døbt; ikke desto mindre blev de stadig betragtet som medlemmer af Den Svenske Statskirke. Der blev automatisk opkrævet en kirkeskat på 1 procent af folks skattepligtige indkomst for at støtte kirken og betale for visse civile funktioner som kirken udførte. I 1952 kom der endnu en ændring. Svenskerne kunne nu, med støtte i loven, melde sig ud af kirken og derved blive fri for at betale en stor del af kirkeskatten.

I de senere år er „Svenska Kyrkan“ fortsat med at miste medlemmer. Dette ses tydeligt af at 10 procent af Sveriges indbyggere er ikkelutheranske indvandrere, som for eksempel jøder, katolikker og muslimer. I begyndelsen af 1996 var det kun 86 procent af svenskerne der tilhørte den lutherske kirke, og tallet bliver fortsat mindre.

Den stigende ligegyldighed blandt befolkningen har skabt en kløft mellem kirke og stat. Der er allerede indført den forandring at kongen ikke nødvendigvis skal være lutheraner, og at børn født af en lutheransk mor eller far ikke automatisk bliver betragtet som medlemmer af Den Svenske Statskirke. Ifølge The Dallas Morning News „skal de lokale sogne og staten [i år 2000] fastsætte en pris på et stort antal ejendomme og dele dem mellem sig. Kirken må skære ned på sit årsbudget, der er på cirka 10 milliarder kroner hvoraf de fleste stammer fra kirkeskat.“ Efter år 2000 skal kirken selv udnævne sine biskopper.

Kristenhedens kirker hjemsøges af ligegyldighed og medlemsflugt, men billedet er anderledes blandt Jehovas vidner i Sverige. Ifølge Jehovas Vidners Årbog for 1997 er der 24.487 forkyndere i dette land, og næsten 10 procent af dem tjener som heltidsforkyndere. Mange af disse rækker ud efter større tjenesteprivilegier. Ved Jehovas Vidners områdestævner i 1995 var der for eksempel 20 ægtepar der afleverede en ansøgning til at blive uddannet som missionærer på Vagttårnets Bibelskole Gilead. På det tidspunkt var der omkring 75 svenskere der havde gennemgået tidligere klasser og var blevet sendt ud som missionærer til forskellige verdensdele. Deres gode eksempel og opmuntrende breve og besøg har uden tvivl virket ansporende på dem der nu ønsker at række ud efter dette store privilegium.

Alt imens moralen blandt kristenhedens millioner af medlemmer synker dybere og dybere, ’råber Jehovas vidner af glæde af et veltilpas hjerte’. — Esajas 65:13, 14.

[Kort på side 30]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Sverige

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del