Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w97 15/5 s. 32
  • ’Jeg vil søge tilflugt hos Gud’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • ’Jeg vil søge tilflugt hos Gud’
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
w97 15/5 s. 32

’Jeg vil søge tilflugt hos Gud’

I DISSE „kritiske tider som er vanskelige at klare“ bliver der flere og flere fristelser samtidig med at presset øges. For eksempel kan vores ærlighed blive prøvet på arbejdspladsen. Vores moralske renhed kan blive sat på en hård prøve af skolekammerater. Og vores uangribelighed bliver ofte prøvet af den moralsk fordærvede verden. — 2 Timoteus 3:1-5.

Bibelskribenten Asaf levede også på en tid hvor ondskaben var udbredt. Nogle af hans samtidige pralede endda af deres ugudelige adfærd. „Hovmod [er] deres halssmykke,“ skrev Asaf. „Vold indhyller dem som en klædning. De spotter og taler ondt; om udbytning taler de hovent.“ (Salme 73:6, 8) Kan du nikke genkendende til denne indstilling?

For dem der ønsker at gøre det rigtige, er en sådan adfærd meget nedslående. „Jeg ramtes dagen lang,“ klagede Asaf. „Det var et problem for mig.“ (Salme 73:14, 16) Fortvivl ikke hvis du nærer de samme følelser. Asaf lærte at klare sig trods ondskaben på hans tid, og det samme kan du lære. Men hvordan?

Asaf erkendte med tiden at det faktisk er ganske umuligt at opnå sand og varig retfærdighed under et ufuldkomment menneskestyre. (Salme 146:3, 4; Ordsprogene 17:23) I stedet for at spilde sin værdifulde tid, sin energi og sine ressourcer på at fjerne al den ondskab der var omkring ham, koncentrerede han sig helt om sit forhold til Gud. Asaf sagde: „For mig er det bedste at søge nær til Gud. Jeg har gjort den suveræne Herre Jehova til min tilflugt.“ — Salme 73:28.

Korrupte forretningsmænd nyder i dag ofte materielle fordele. Mange praler endda af deres foragt for Guds morallove. Det vil de ikke få lov til at gøre i al evighed. „Ja, du sætter dem hvor der er glat. Du lader dem synke i ruiner,“ skrev Asaf. — Salme 73:18.

Til Guds fastsatte tid vil han fjerne svindel, vold og korruption samt alle de andre ugudelige gerninger som kristne må undgå. Bibelen lover: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse.“ (Salme 37:9) I mellemtiden må vi gøre disse ord af salmisten til vore egne: „Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed. Min Gud er min klippe. Jeg vil søge tilflugt hos ham.“ — Salme 18:2.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del