Svære tider for de ældre

MAMA ONIYAN er 68 år og bor i en vestafrikansk storby. Som ung drømte hun om at nyde livets aften i fred og ro, omgivet af sine børn og børnebørn. I stedet tilbringer hun tiden med at sælge koldt drikkevand under tropesolen. Med den smule hun tjener, kan hun lige akkurat klare dagen og vejen. Hendes to sønner bor i et fjerntliggende land. Det er længe siden de har sendt hende penge.

Før i tiden blev de ældre i Afrika agtet meget højt. Man respekterede dem for deres erfaring og kundskab samt den visdom og dømmekraft der ofte var en følge deraf. De hjalp til med at opdrage børnebørnene. Yngre voksne søgte deres råd og accept. Folk levede efter Bibelens vejledning: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand [eller kvinde] som er til stede.“ — 3 Mosebog 19:32.

Tiderne har ændret sig. Fattigdom, inflation, arbejdsløshed og det at folk i massevis er flyttet ind til byerne, har betydet at mange af de ældre nu må klare sig selv. Formanden for HelpAge Kenya (en ikkestatslig organisation for ældresagen i Kenya), Camillus Were, siger: „Traditionen med at støtte og tage sig af de ældre er ved at gå i glemmebogen.“

Det er selvfølgelig ikke kun i de afrikanske lande at familiebåndene svækkes. Om situationen i Japan skriver avisen Guardian Weekly: „Hjørnestenen i det japanske moralsæt der hvilede på konfusianismen, var engang ærbødighed for forældre, men den er bukket under for urbanisering og svækkelse af familiebåndene — 85 procent af de ældre i Japan dør på hospitaler eller plejehjem.“

Uanset hvordan situationen er, vil de der ønsker at behage Gud, bestræbe sig for at ære deres forældre. De følger Bibelens vejledning: „Ær din fader og moder . . . for at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.“ (Efeserne 6:2, 3) Selv om det ikke altid er let at ære og have omsorg for aldrende forældre, kan det være en berigende oplevelse.