Ulighed — vor tids plage
„Vi betragter det som en indlysende sandhed, at alle mennesker er født lige; at de af skaberen er udstyret med visse umistelige rettigheder; at blandt disse rettigheder er livet, friheden og retten til at stræbe efter lykke.“ — De Forenede Staters uafhængighedserklæring fra 1776.
„Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder.“ — Den franske Erklæring om Menneskets og Borgernes Rettigheder, vedtaget af Frankrigs nationalforsamling i 1789.
„Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.“ — Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i 1948.
DER er ingen tvivl om at der overalt er et ønske om at opnå lige ret for alle. Men at man så ofte må tale om lighed blandt menneskene, viser desværre at det endnu ikke er en realitet.
Kan nogen her ved slutningen af det 20. århundrede seriøst argumentere for at tingene har ændret sig til det bedre? Kan alle borgere i USA og Frankrig eller i andre af FN’s 185 medlemslande glæde sig over den ligeret som de angivelig er født med?
Hvor „indlysende“ begrebet lige ret for alle end måtte være, er retten til „livet, friheden og retten til at stræbe efter lykke“ langtfra noget alle nyder gavn af. Hvordan kan man for eksempel tale om lige ret til livet når et barn i Afrika må dele læge med 2569 andre, mens et barn i Europa kun deler læge med 289? Eller hvordan kan retten til frihed og stræben efter lykke siges at være „lige“ når omkring en tredjedel af drengene og to tredjedele af pigerne i Indien vokser op som analfabeter, hvorimod praktisk talt alle børn i lande som Japan, Tyskland og England er sikret skoleuddannelse?
Er folk i de centralamerikanske lande med en gennemsnitlig årsindkomst på cirka 9500 kroner „lige i værdighed og rettigheder“ med indbyggerne i Frankrig, der i gennemsnit har en årsindkomst på cirka 170.000 kroner? Hvilken lighed er der mellem de nyfødte piger i Afrika med en middellevetid på 56 år og de nyfødte piger i Nordamerika, hvor middellevetiden er 79 år?
Uligheden har mange hæslige ansigter. Ulighed i levestandard og adgang til lægebehandling og uddannelse er blot nogle af dem. I nogle tilfælde bliver folk berøvet deres værdighed og frihed på grund af politisk, racemæssig eller religiøs forskelsbehandling. Til trods for at der bliver talt meget om lighed, lever vi i en verden der er præget af ulighed. Ulighed er en plage — noget der ifølge en ordbog „volder ubehag, bekymring, smerte, ulykke“ — og berører alle samfundslag. Den smerte den forvolder i form af fattigdom, sygdom, uvidenhed, arbejdsløshed og diskrimination, er hjerteskærende.
„Alle mennesker er født lige.“ Hvilken smuk tanke! Men virkeligheden er desværre en anden!
[Kildeangivelse på side 3]
FN-FOTO 152113/SHELLEY ROTNER