Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w00 1/7 s. 32
  • Hvorfor bør man tilgive?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor bør man tilgive?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
w00 1/7 s. 32

Hvorfor bør man tilgive?

„VIDENSKABSMÆND har indledt et forskningsprojekt der har leveret de første beviser på at det at tilgive fremmer ens følelsesmæssige — og muligvis også fysiske — velbefindende,“ oplyser den canadiske avis The Toronto Star. Men Carl Thoresen, der er professor ved Stanford University i USA, og som leder dette forskningsprojekt, peger på at der er „meget få der er helt klar over hvad det vil sige at tilgive, og hvordan det påvirker en“.

Tilgivelse bliver betragtet som en vigtig del af det at være kristen. Artiklen i The Toronto Star giver følgende definition på tilgivelse: „At anerkende at man er blevet forurettet, lade være med at bære nag over det og sluttelig vise medfølelse eller endog kærlighed over for den der har forurettet én.“ Det må ikke forveksles med det at tolerere, undskylde, glemme eller fornægte forurettelsen, eller det at man bliver ved med at lade sig dårligt behandle. I rapporten hedder det at sand tilgivelse er „at give slip på vrede og negative følelser“.

Om det gavner en fysisk at være tilgivende, er et spørgsmål der ifølge videnskabsmændene kræver mere forskning. De kan dog berette om gavnlige virkninger på psyken, blandt andet „mindre stress, bekymring og depression“.

I Efeserbrevet 4:32 omtales en ophøjet grund til at være tilgivende: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ Hvad angår det at tilgive, opfordres vi, ligesom i så mange andre henseender, til at blive Guds efterlignere. — Efeserne 5:1.

Omvendt kan det skade vort forhold til Gud hvis vi nægter at tilgive andre hvor der er grundlag for barmhjertighed. Jehova forventer af os at vi tilgiver hinanden. Så kan vi også bede ham om at tilgive os. — Mattæus 6:14; Markus 11:25; 1 Johannes 4:11.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del