Hvad skyldes mangelen på respekt for myndighed?
„Verdensomspændende oprør mod den bestående myndighed — den religiøse og den verdslige såvel som den sociale og den politiske — kan en dag meget vel blive betragtet som det mest kendetegnende træk ved det sidste årti.“
DET årti som historikeren og filosoffen Hannah Arendt her henviser til, er 1960’erne. Der er nu gået mange år, og aldrig før har der været så stor mangel på respekt for myndighed.
En artikel der for nylig blev bragt i Londonavisen The Times, siger for eksempel: „Nogle forældre nægter at anerkende lærerens myndighed over deres barn og klager når der gøres forsøg på at opdrage barnet.“ Ikke så sjældent møder forældre op på skolen for at true og endog overfalde lærerne hvis deres børn er blevet irettesat.
En talsmand for Skoleinspektørernes Landsforening i England citeres for at have sagt: „Folk siger ’jeg har rettigheder’ i stedet for ’jeg har pligter’.“ Nogle forældre svigter med hensyn til at indgyde deres børn en sund respekt for myndighed og at irettesætte dem, og de nægter at lade andre gøre det. Børn der gør krav på deres „rettigheder“, får lov til at trodse både forældrenes og lærernes myndighed, og resultatet er da også derefter — „en ny generation der ikke har respekt for myndighed, og som kun har lidt begreb om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert,“ skriver spalteredaktøren Margarette Driscoll.
Bladet Time har i artiklen „Den tabte generation“ beskrevet hvor desillusionerede mange unge i Rusland er, ved at citere en kendt rapper der har sagt: „Hvordan kan nogen i denne verden, hvor intet er varigt og intet er retfærdigt, have tillid til samfundet?“ Sociologen Mikhail Topalov har fremsat denne betragtning: „De unge er ikke dumme. De har set hvordan deres forældre har været ofre for løgn fra statens side og mistet deres opsparing og arbejde. Kan man så forvente at de vil respektere myndighed?“
Det vil imidlertid være forkert at mene at det kun er den yngre generation der er mistroisk over for myndighed. I dag ser folk i alle aldre med mistillid eller endog foragt på alle autoriteter. Betyder det at man ikke kan stole på nogen som helst form for myndighed? Når myndigheden — der er blevet defineret som „beføjelsen eller retten til at bestemme over, dømme eller forbyde andres handlinger“ — udøves på rette måde, kan den bruges i det godes tjeneste. Den vil da kunne gavne både enkeltpersoner og samfundet. Det vil vi komme ind på i næste artikel.