Er religiøs enhed i sigte?
„Dette er en mærkedag i vore kirkers historie,“ udtalte Det Lutherske Verdensforbunds præsident, Christian Krause. Pave Johannes Paul II slog lignende toner an og beskrev det som „en milepæl på den usikre vej til genoprettelsen af fuld enhed mellem kristne“.
Disse begejstrede udtalelser blev fremsat den 31. oktober 1999 i den tyske by Augsburg. Her blev en „Officiel fællesudtalelse“ underskrevet som stadfæstede „Fælleserklæringen om læren om retfærdiggørelsen“. Tidspunktet og stedet var velvalgt. Den 31. oktober 1517 er den dag man mener at Martin Luther slog sine 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og derved udløste den protestantiske reformation. Og det var i Augsburg at lutheranerne i 1530 fremlagde deres trosbekendelse, Den Augsburgske Bekendelse, som blev afvist af den katolske kirke. De uforenelige holdninger fremkaldte skismaet mellem protestantismen og katolicismen.
Vil denne fælleserklæring leve op til sin ordlyd og blive et afgørende skridt til at overvinde splittelsen i kirken? Ikke alle parter var lige optimistiske. Over 250 protestantiske teologer underskrev en erklæring hvori de advarede mod at man lod sig omklamre af den katolske kirke. Det faldt også nogle protestanter for brystet at den katolske kirke i år 2000 gav ekstraordinær aflad og derved holdt liv i netop den praksis som havde fremkaldt skismaet for godt 500 år siden. Og eftersom både Den Augsburgske Bekendelse og den katolske indsigelse som blev formuleret ved Tridentinerkoncilet, stadig står ved magt, er enheden langtfra garanteret.
Splittelsen og uenigheden inden for kristenheden stikker så dybt at ingen underskreven fælleserklæring kan råde bod på den. Desuden er grundlaget for enhed i troen at læren er urokkeligt funderet på Guds ord, Bibelen. (Efeserne 4:3-6) Sand enhed opnås ikke ved kompromiser, men ved at man lærer og praktiserer det som Gud ønsker af os. Som den trofaste profet Mika erklærede: „Alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ — Mika 4:5.
[Kildeangivelse på side 32]
© Ralph Orlowski/REUTERS/Archive Photos