Har du bevaret evnen til at blive betaget?

HAR du lagt mærke til at bibelskribenterne i deres taknemmelighed gentagne gange gav udtryk for betagelse af Guds gerninger og egenskaber? „Jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt,“ udbrød salmisten. (Salme 139:14) Og profeten Esajas skrev: „Jehova, du er min Gud. Jeg ophøjer dig, jeg priser dit navn, for du har gjort undere.“ (Esajas 25:1) Eller tænk på den ærefrygt og betagelse apostelen Paulus udtrykte med ordene: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab!“ — Romerne 11:33.

Er det ikke herligt at betragte små børn der gør store øjne når de med forundring ser, føler eller hører noget der er nyt for dem? Hos mange aftager evnen til at blive forundret eller betaget desværre med årene.

Men de førnævnte bibelskribenter havde en følelse af dyb ærefrygt som de bevarede hele livet igennem. Hvordan bar de sig ad? De skærpede deres evne til at blive betaget ved at lade deres tanker dvæle ved det de værdsatte. De grundede over Guds gerninger. Som salmisten sagde i en bøn: „Jeg mindes fortids dage; jeg grunder over alt hvad du har gjort; jeg grubler over dine hænders værk.“ — Salme 143:5.

Hvor er det godt at evnen til at blive betaget stadig findes blandt Guds tjenere i dag! Har du denne evne? Gør du noget for at skærpe og bevare den?