Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w07 15/12 s. 32
  • „Din yderst værdifulde gave“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Din yderst værdifulde gave“
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
w07 15/12 s. 32

„Din yderst værdifulde gave“

SÅDAN beskrev en tidligere belgisk premierminister bogen Det største menneske der har levet.a En nabo aflagde ham et venligt besøg, og han modtog et eksemplar af bogen. Senere skrev han i et takkebrev: „Dit venlige besøg gjorde et stort indtryk på mig, men din yderst værdifulde gave — bogen der handler om ’Det største menneske’ — gjorde et endnu større indtryk.“

Den forhenværende premierminister havde undersøgt bogen og var nået til følgende konklusion: „Hvis folk var mere interesserede i evangeliets budskab og handlede i overensstemmelse med Jesu Kristi principper, ville verden se helt anderledes ud i dag. Så ville vi ikke have brug for Sikkerhedsrådet; terroristangreb ville ikke forekomme, og vold ville være forbudt overalt i verden.“ Selvom han erkendte at det nok var ønsketænkning, gav han udtryk for respekt for sin nabos positive initiativ.

Brevet fortsatte: „Du tilhører en prisværdig gruppe mennesker som hverken er optimister eller pessimister, men meliorister, det vil sige folk som tror på at både mennesker og tingenes tilstand kan ændres til det bedre.“

Jehovas Vidner tror ikke at det er menneskelige bestræbelser, men Guds indgriben, der i sidste ende vil føre til en bedre verden. De prøver at følge Jesu Kristi eksempel. Har du haft besøg af Jehovas Vidner for nylig? Du vil sikkert synes om at tale med dem om det største menneske der har levet. Og de vil være glade for at give dig et eksemplar af den bog der gjorde så stort indtryk på den forhenværende premierminister.

[Fodnote]

a Udgivet af Jehovas Vidner.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del