3 Find frem til sandheden om Jesus

„Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.

HVORFOR ER DET VANSKELIGT? Nogle vil gerne have dig til at tro at Jesus aldrig har eksisteret. Andre anerkender at han har levet, men hævder at han bare var et ganske almindeligt menneske som nu har været død i århundreder.

HVORDAN KAN DU GØRE DET? Gør som disciplen Natanael.a Hans ven Filip fortalte ham at han troede at han havde fundet Messias — „Jesus, Josefs søn, fra Nazaret“. Natanael tog ikke bare Filips ord for gode varer, for han svarede: „Kan noget godt komme fra Nazaret?“ Alligevel fulgte han Filips opfordring til selv at ’komme og se’. (Johannes 1:43-51) Du vil også have gavn af selv at undersøge vidnesbyrdene om Jesus. Hvordan kan du gribe det an?

Undersøg de historiske vidnesbyrd om at Jesus har eksisteret. Josefus og Tacitus er to anerkendte historikere der levede i det første århundrede, og som ikke var kristne. De omtaler Jesus Kristus som en historisk person. Tacitus nævner at den romerske kejser Nero kastede skylden for branden i Rom i år 64 på de kristne. Han skriver: „[Nero] kastede . . . skylden over på andre og straffede navnlig på de mest udsøgte måder de for deres skændigheder forhadte mennesker, som man kaldte kristne. Disse mennesker [de kristne] havde dette navn efter Kristus, som under Tiberius’ regering blev henrettet ved prokuratoren Pontius Pilatus.“ — Tacitus’s Årbøger, XV, XLIV, citeret fra Er du kristen? af Carsten Breengaard.

Om de henvisninger til Jesus og de første kristne som historikere fra det første og andet århundrede er kommet med, siger Encyclopædia Britannica (2002): „Disse uafhængige oplysninger beviser at end ikke kristendommens modstandere i gammel tid betvivlede at Jesus virkelig havde levet, hvilket blev bestridt første gang og med mangelfuld begrundelse af lærde i slutningen af det 18. århundrede og videre gennem det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede.“ I 2002 stod der i en leder i The Wall Street Journal: „De fleste forskere, lige undtaget nogle få ateister, har allerede anerkendt Jesus fra Nazaret som en historisk person.“

Overvej vidnesbyrdene om at Jesus opstod fra de døde. Da Jesus blev arresteret af sine modstandere, forlod hans nærmeste ham, og hans ven Peter blev bange og nægtede at kendes ved ham. (Mattæus 26:55, 56, 69-75) Efter Jesu arrestation spredtes hans disciple. (Mattæus 26:31) Derefter blev de pludselig meget aktive. Peter og Johannes trodsede modigt de selv samme mennesker som havde sørget for at Jesus blev henrettet. Jesu disciple blev så opildnede at de spredte hans lære i hele Romerriget, idet de foretrak at se døden i øjnene frem for at gå på kompromis med hensyn til deres tro.

Hvad var en af grundene til denne drastiske forandring? Paulus forklarede at Jesus var blevet oprejst fra de døde og „viste sig for Kefas [Peter], så for de tolv“. Han tilføjer: „Derefter viste han sig for mere end fem hundrede brødre på én gang.“ De fleste af øjenvidnerne var i live da Paulus skrev disse ord. (1 Korinther 15:3-7) Det ville måske have været let for skeptikere at feje et eller to vidneudsagn til side. (Lukas 24:1-11) Men udsagnene fra mere end fem hundrede øjenvidner var et magtfuldt bevis på at Jesus var opstået fra de døde.

HVAD ER BELØNNINGEN? De der tror på Jesus og adlyder ham, kan få deres synder tilgivet og bevare en ren samvittighed. (Markus 2:5-12; 1 Timoteus 1:19; 1 Peter 3:16-22) Hvis de skulle dø, lover Jesus at han vil oprejse dem „på den yderste dag“. — Johannes 6:40.

Du kan finde flere oplysninger i kapitel 4, „Hvem er Jesus Kristus?“, og kapitel 5, „Genløsningen — Guds største gave“, i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?b

[Fodnoter]

[Illustration på side 7]

Undersøg vidnesbyrdene om Jesus ligesom Natanael gjorde