Hvordan budskabet om Riget slog rod i Portugal

MENS skibet kløvede Atlanterhavets bølger på vej mod Europa, stod en af passagererne, George Young, og tænkte tilbage på det store arbejde han havde udført i Brasilien til gavn for Riget.a Efterhånden som turen skred frem, begyndte hans tanker dog at kredse om hans nye opgave – at forkynde i et stort set uberørt distrikt, nemlig Spanien og Portugal. Her håbede han at kunne arrangere bibelske foredrag af bror J.F. Rutherford og at uddele intet mindre end 300.000 foldere!

Da bror Young ankom til Lissabon i foråret 1925, var Portugal præget af uro. I forbindelse med revolutionen i 1910 var monarkiet blevet afskaffet, og den katolske kirke havde mistet sin særstatus. Befolkningen havde fået større frihed, men der var stadig optøjer.

Lige som bror Young havde arrangeret at bror Rutherford skulle komme til landet og holde foredrag, erklærede regeringen undtagelsestilstand på grund af et statskupforsøg. Sekretæren for det britiske bibelselskab advarede bror Young om at han ville komme til at møde modstand, men bror Young fortsatte modigt forberedelserne og søgte om tilladelse til at bruge den store gymnastiksal på Camões-skolen. Det fik han lov til.

Så oprandt den 13. maj – dagen hvor bror Rutherford skulle holde foredrag. Det vakte stor opmærksomhed! Der var sat plakater op på bygninger og indrykket annoncer i aviser for at invitere til det offentlige foredrag “Hvorledes man kan leve evigt paa Jorden”. De religiøse modstandere skyndte sig at bringe en artikel i deres avis for at advare deres læsere mod de nyligt ankomne “falske profeter”. Ved indgangen til sportshallen uddelte modstanderne desuden tusindvis af brochurer der havde til formål at gendrive de sandheder bror Rutherford ville fremholde.

Alligevel var der 2.000 til stede ved foredraget, og lige så mange måtte gå hjem igen fordi der ikke var plads. Nogle interesserede tilhørere hang på rebstiger i siderne af salen, og andre var kravlet op på gymnastikredskaberne.

Aftenen forløb ikke uden afbrydelser. Modstanderne råbte op og kastede med stole, men bror Rutherford bevarede roen og stillede sig op på et bord for bedre at blive hørt. Efter foredraget, der sluttede ved midnatstid, var der mere end 1.200 der afleverede deres navn og adresse så de kunne modtage bibelsk litteratur. Allerede dagen efter blev der bragt en artikel om bror Rutherfords foredrag i avisen O Século.

I september 1925 begyndte Vagttårnet på portugisisk at udkomme i Portugal. (Man udgav allerede Vagttårnet på portugisisk i Brasilien). Omkring den tid planlagde en Bibelstudent i Brasilien, Virgílio Ferguson, at flytte til Portugal for at hjælpe til med Rigets arbejde der. Han havde tidligere arbejdet sammen med bror Young på det lille afdelingskontor Bibelstudenterne havde i Brasilien. Der gik ikke længe før Virgílio og hans kone, Lizzie, satte kurs mod Portugal for at slutte sig til ham. De kom på det helt rigtige tidspunkt, for bror Young skulle snart blive sendt videre for at tage sig af nye opgaver, blandt andet i Sovjetunionen.

Da der ved et militærkup blev indført diktatur i Portugal, begyndte modstanden mod vores arbejde at vokse. Det fik dog ikke bror Ferguson til at flygte. I stedet gjorde han hvad han kunne for at beskytte den lille gruppe Bibelstudenter og deres aktiviteter. Han søgte myndighederne om tilladelse til at bruge sit hjem til bibelske møder, hvilket han fik i oktober 1927.

I det første år under diktaturet var der omkring 450 der abonnerede på Vagttårnet. Og ved hjælp af foldere og brochurer blev budskabet om Riget spredt til de fjerneste egne af det portugisiske koloniimperium – Angola, Azorerne, Goa, Kap Verde, Madeira, Mozambique og Østtimor.

Sidst i 1920’erne kom en portugisisk gartner ved navn Manuel da Silva Jordão til Lissabon. I en periode havde han boet i Brasilien, og der havde han hørt et af bror Youngs foredrag. Han havde hurtigt forstået at det var sandheden, og var nu ivrig efter at hjælpe bror Ferguson i forkyndelsesarbejdet. Derfor begyndte Manuel som kolportør, som man dengang kaldte pionerer. Trykningen og distributionen af den bibelske litteratur var godt organiseret, og den nyligt oprettede menighed i Lissabon havde fremgang.

I 1934 var bror og søster Ferguson nødt til at vende tilbage til Brasilien. Men på det tidspunkt havde budskabet om Riget slået rod i Portugal. I den tid hvor Den Spanske Borgerkrig og Anden Verdenskrig rasede, lykkedes det den lille gruppe af trofaste brødre og søstre i Portugal at holde sig åndeligt i live. Man kunne måske sammenligne dem med ulmende gløder. I 1947 kom der imidlertid gang i flammerne igen da den første gileaduddannede missionær, John Cooke, ankom. Fra da af var der ikke noget der kunne stoppe væksten i antallet af forkyndere. Selv efter at Jehovas Vidners arbejde var blevet forbudt i 1962, fortsatte væksten. I december 1974, hvor Jehovas Vidner blev juridisk anerkendt, var der mere end 13.000 forkyndere i landet.

I dag er der over 50.000 brødre og søstre der forkynder i Portugal og på øer hvor der tales portugisisk, deriblandt Azorerne og Madeira. Adskillige af disse forkyndere er efterkommere i tredje generation af nogle af dem der overværede det historiske foredrag af bror Rutherford i 1925.

Æren for alt dette går til Jehova! Men der er også stor grund til at rose vores brødre og søstre der modigt gik foran i arbejdet som ‘tjenere for Kristus Jesus over for folk fra nationerne’. – Rom. 15:15, 16. – Fra vores arkiver i Portugal.