Hjælp andre til at lære Gud at kende
1 I sidste tjenesteår blev 120.905 mennesker hjulpet til at lære Gud at kende så de indviede sig til Jehova og blev døbt. Her i landet hjalp vi 960 til at tage disse vigtige skridt, og hvis det er Jehovas vilje ønsker vi at hjælpe endnu flere i dette tjenesteår. Den nye årstekst — „Gå derfor og gør disciple . . . idet I døber dem“ — vil minde os om den forret vi har i forbindelse med at undervise de retsindige så de lærer Gud at kende. — Matt. 28:19, NW.
2 De næste fire måneder, hvor vi har den 32. kampagne med Vagttårnet, vil blive en travl tid for os, og vi håber at kunne hjælpe mange ved at tilbyde både et abonnement og et bibelstudium. Vi vil først koncentrere os om at tilbyde et abonnement på Vagttårnet for kr. 8,00, eller et års abonnement på både Vagttårnet og Vågn op! for kr. 16,00. Med hvert abonnement kan man forære et eksemplar af „Nye Himle og En Ny Jord“ eller Hvad Har Religion Betydet For Folkene? — eller en endnu ældre bog. I de tilfælde hvor de besøgte ikke ønsker at tegne et abonnement, men alligevel viser nogen interesse, kan man udmærket tilbyde en af de nye bøger sammen med to blade.
3 De fleste menigheder vil sikkert i lighed med tidligere år lave en tavle eller lignende så man uge for uge kan følge hvor mange abonnementer der tegnes. Det virker meget opmuntrende når der ved hvert eneste tjenestemøde bliver fortalt oplevelser og erfaringer der viser hvordan det går i kampagnen. De mange heltidstjenere, heriblandt det store antal feriepionerer der forventes at komme i marts og april, vil uden tvivl medvirke til at kampagnen bliver en succes. I de fire kampagnemåneder sidste år tegnede pionererne alene 1602 abonnementer.
4 Hvor kan vi tegne abonnementer? Vi kan gøre det i hus-til-hus-arbejdet, men vi kan også i år lave en emneliste over alle de muligheder vi har. Vore bibelstudier, genbesøg, blokabonnenter, slægtninge, arbejdskammerater og alle dem der har modtaget bøger og blade.
5 Det betyder meget at vi forbereder os godt. Du har sikkert erfaret at du kan tilbyde bladene med større effektivitet og begejstring når du har læst dem først og nøjagtig ved hvad du vil fremhæve, i stedet for blot at tale om almindeligheder. Hvis du som optakt til dit tilbud ønsker at bruge den prædiken der er skitseret i Rigets Tjeneste fra sidste måned, bør du ligeledes forberede dig godt, så du kan gøre det med sikkerhed og overbevisning.
6 En vellykket abonnementskampagne vil helt naturligt betyde en god fremgang i bibelstudiearbejdet. Alle de steder hvor vi tegner abonnement vil vi naturligvis også tilbyde et bibelstudium, og det samme vil vi gøre de steder hvor vi spreder bøger og blade, eller hvor vi blot afleverer bibelstudiefolderen. Når vi oprigtigt ønsker at hjælpe andre til at lære Gud at kende, og søger at gøre dem til disciple, vil Gud give væksten.
[Tekstcitat på side 1]
Lad os lære Gud at kende gennem hans åbenbaringer