Vi glemmer ikke Jehova
1 Vi nyder hver dag godt af Jehova Guds godhed. Vi kan glæde os over hans mange gaver, over solen, regnen, luften og maden. Ja, alt hvad vi behøver i materiel henseende kommer fra ham — noget vi aldrig må glemme. Men som kristne må vi heller aldrig glemme at det er Jehova der sørger for os i åndelig henseende. Han har givet os sit ord. Han har givet os sin ånd. Og han har givet os et vidunderligt håb om Riget. Desuden kan vi nyde den begunstigelse at repræsentere ham som hans vidner.
2 Men hvordan kan kristne vise at de ikke glemmer Jehova? Først og fremmest ved at adlyde hans befalinger og ved at vise kærlighed. Paulus formaner os til at „bringe Gud lovprisnings-offer“; det er „frugt af læber, som bekender hans navn“. (Hebr. 13:15) Der byder sig mange lejligheder hvorved vi kan hjælpe hinanden at huske Jehova, både i hjemmet, ved møderne, og når vi er sammen privat. Vi kan gøre det ved at tale om det vi har oplevet i tjenesten og om det vi har lært. Som hans vidner bør vi også tale med andre fra hus til hus og fortælle dem om alt det gode Jehova har gjort mod menneskeheden og om hvad han står i beredskab med at gøre.
3 Et stort fremstød er allerede blevet gjort med ’Sandhedsbogen’ i oktober måned. Mange har modtaget bogen og tilbudet om et bibelstudium; men hvad med de mange hvis interesse blot lige er vakt? Her gælder det om at følge interessen op. Gode notater er midlet til at huske hvem vi skal besøge og hvad vi især skal koncentrere os om når vi aflægger genbesøg. Skal vi opnå gode resultater og virkelig hjælpe mennesker, kræver det forberedelse. Genbesøgsarbejdet må ikke være præget af tilfældigheder; vi må vide hvad vi vil tale om for at vande og nære den spirende interesse. Fremadskridende genbesøg vil føre til bibelstudier, og i november måned vil vor indsats i bibelstudiekampagnen samle sig om at hjælpe vore genbesøg. Hvilke emner har du? Hvor mange studier kan det blive til? Bedøm dine muligheder, og gør alt for at udnytte dem.
4 De interesserede og de der studeres med kan ofte henvise til andre som har interesse, nogle de har talt med, måske familiemedlemmer. Har du prøvet hvad der kan gøres ad den vej? En broder fik et bibelstudium med en ung mand, som begyndte at overvære møderne i rigssalen regelmæssigt. Senere blev der studium med den unge mands kødelige broder og dennes hustru, som snart efter sammen med deres børn overværede møderne regelmæssigt og ville med i forkyndelsen. Først blev den unge mand døbt. Et stykke tid efter blev hans broder og svigerinde døbt. Men hvad var det næste? Jo, der blev oprettet studium med deres moder, og ved et zonestævne i september symboliserede også hun sin indvielse. Nu er alle disse døbte disciple! Kunne du opleve det samme handlingsforløb gennem de interesserede du har forbindelse med?
5 Ved en anden lejlighed blev der opnået kontakt med en ung mand som fik sin arbejdskammerat gjort interesseret. Et bibelstudium med både ham og hans kammerat var en naturlig konsekvens. Inden længe blev interessen også vakt hos den unge mands broder og dennes kone og begge deres forældre. Og sådan fortsætter sandheden med at brede sig som ringe på vandet. Lad os derfor benytte lejligheden til at tale med de interesserede om disse muligheder.
6 De der gennem kærlighed og lydighed viser at de ikke glemmer Jehova, kan være forvissede om at han heller ikke vil glemme dem. De kan trygt vende sig til ham i bøn, i tillid til at han vil hjælpe. Kun hvis vi ikke glemmer Jehova, kan vi bevare glæden og have fred i sindet midt i denne urolige verden. Og hvilke velsignelser er der ikke i vente i Guds nye ordning som nu er så nær! — Es. 65:17-25.