Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/71 s. 3
  • Hjælp de nye til at prise Jehova

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hjælp de nye til at prise Jehova
  • Rigets Tjeneste – 1971
Rigets Tjeneste – 1971
km 3/71 s. 3

Hjælp de nye til at prise Jehova

1 „Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.“ (Sl. 147:1) Er det ikke en glæde for os at prise Jehova? Og ønsker vi ikke også at de mennesker vi studerer med skal kunne nyde den glæde at prise Jehova? Det er en yderst vigtig del af deres oplæring. Og den særlige indsats vi gør i marts og april giver dem en glimrende mulighed for at begynde.

2 Mange af dem vi har studeret med i adskillige måneder har uden tvivl vokset sig tilstrækkeligt modne og bragt deres liv i overensstemmelse med sandheden, og man kunne derfor hjælpe dem til at være med i forkyndelsen. Menighedstjeneren, bibelstudietjeneren og bogstudietjenerne vil tale med forkynderne for at forhøre sig om hvad de gør for at hjælpe de nye til at fortælle andre om Jehovas godhed. Man kunne opmuntre dem til at uddele indbydelser til det særlige offentlige foredrag og mindehøjtiden. Vis dem hvilken glæde det er at fortælle andre om de ting Gud har talt om og at indbyde folk til mindehøjtiden for Kristi død og hjælpe andre til at værdsætte den kærlige ordning som genløsningen er.

3 Når du hjælper nye i gang i tjenesten kan du vise dem hvordan du selv fremholder budskabet. Vis dem hvordan de kan tilbyde en løbeseddel, og når de har fået lidt øvelse i det, kan de tilbyde blade ved dørene og til sidst fremholde prædikener.

4 Og hvordan forholder det sig med dine børn? Mange af dem vokser i sandheden og vil også gerne prise Jehova. (Matt. 21:16) Vis dem hvordan man uddeler indbydelser til et foredrag og hvordan man tilbyder bladene. Hvis de gerne vil være med kan du også vise dem hvordan man udfylder en rapport.

5 Dette vil også være en glimrende tid til at hjælpe alle uregelmæssige og uvirksomme til at få en fuld andel i forkyndelsen. Ja, lad os arbejde med henblik på dette. Gør vi det, vil der i år lyde et lovprisningskor som aldrig før. „Stor og højlovet er [Jehova].“ „Alt hvad der ånder — lad det prise Jah. Pris Jah, I folk!“ — Sl. 145:3; 150:6, NW.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del