Bekendtgørelser
◊ Ny zone: Fra 1. september oprettes en ny zone. Det betyder at vi får 17 zoner, der betjenes af to sektionstjenere. Den ene zone indbefatter Færøerne. De fleste zonetjenere flyttes til en ny zone, og et nyt nummereringssystem indføres. Zonerne på Sjælland vil få numrene S-1 til S-7, zonerne på Fyn, F-1 og F-2, og zonerne i Jylland, J-1 til J-8.
◊ Feriepionerer: Indtil nu har 2000 ansøgt om feriepionertjenesten i april. Du kan stadig nå det. Aflever blot straks din ansøgning til udvalget som så vil sende den til Selskabet. De der ikke kan være det i april, kan måske klare det i maj og være med i det store arbejde med at følge kampagnen op.
◊ Ekstra forsyning af særnumre kan straks bestilles af menighederne pr. telefon. Selskabet vil ekspedere dem hurtigst muligt.
◊ „Ikke hjemme“ og brevskrivning: Hvis det viser sig umuligt at træffe folk hjemme efter flere forsøg, foreslås det at man skriver et personligt brev hvori man aflægger et kort vidnesbyrd og vedlægger et par blade. Husk endelig at skrive dit navn og din adresse på brevet inden det sendes af sted eller efterlades i brevsprækken. Brødre eller søstre i menigheden som ikke er i stand til at gå fra hus til hus, kan også overlades adresser på „ikke hjemme“-besøg og skrive sådanne breve.
◊ Mindehøjtidsrapport er udsendt til alle menigheder med februar måneds kontoopgørelse. Menighedstjeneren bedes føre antallet af tilstedeværende ved det offentlige foredrag og mindehøjtid samt antallet på dem der nød symbolerne, på rapporten og sende den til Selskabet straks fredag aften når man har holdt mindehøjtiden.