Vogt hjorden
1 Der er én ting Jehovas vidner kan give deres brødre som ofte vil hjælpe dem bedre end noget som helst andet, og det er opmuntring. Selv den broder der klarer sig udmærket i alle grene af den kristne tjeneste har brug for opmuntring. Alle holder af at blive forvisset om at de udretter noget med det de gør, og at det bliver værdsat.
2 Jehova har i sin visdom draget omsorg for at hjorden får den nødvendige opmuntring gennem hyrder som han har udnævnt til at tage sig af den. Apostelen Paulus opfordrede hyrden Timoteus til at ’gøre sig flid med tilskyndelse’. (1 Tim. 4:13, NW) Det græske ord som Paulus brugte for „tilskyndelse“ er paraʹklesis, der er beslægtet med ordet „paraklet“ eller „hjælper“. Det kan også oversættes „opmuntring“. Altså må tjenerne være vågne for at yde brødrene enhver tænkelig åndelig hjælp; det er ikke gjort med at holde en begejstret tale for en broder, blot for at sætte hans timegennemsnit i vejret. Det vil kun have en overfladisk og midlertidig virkning. Man må lægge hovedvægten på at foretage en åndelig opbyggelse ved at opmuntre og hjælpe brødrene til at læse Bibelen regelmæssigt sammen med Vagttårnet og Vågn op! og andre af Selskabets publikationer. Når der ydes passende åndelig hjælp så hver enkelts behov dækkes, vil mødedeltagelsen og deltagelsen i tjenesten på arbejdsmarken komme af sig selv. Det vil være som vi kan læse i Andet Petersbrev 1:8.
3 Hvorfor har vi alle så hårdt brug for opmuntring? Fordi vi alle har problemer og prøvelser at slås med. Når en tjener i rigssalen henvender sig til en broder og spørger ham hvordan det går, svarer broderen som regel: „Det går godt.“ Og det gør det måske. Men derfor er det ikke udelukket at han har problemer og behøver opmuntring. Måske står han hver dag over for større eller mindre problemer på sin arbejdsplads. Eller han er nedtrykt på grund af sin familie eller sine omgangsfæller. Eller det kan være at han har mistet glæden fordi han ikke opnår resultater i tjenesten på arbejdsmarken. Alt sammen måske uden at nævne så meget som et ord om det.
4 Andre synes måske at det går dem ganske godt, men er — uden at ænse de farer der omgiver dem — ved at blive opslugt af materialisme. Én er begyndt at være utilfreds med alting, og en anden bevæger sig måske lige på grænsen til løsagtighed. De der kender vedkommende godt kan muligvis se den snare han er ved at falde i, skønt broderen ikke selv kan se det klart. — Gal. 6:1.
5 Af disse grunde er det yderst vigtigt at især menighedstjeneren og bogstudietjenerne aflægger alle brødrene et besøg i deres hjem, både stærke og svage, gamle og nye. Sandt nok kan der gives megen opmuntring i rigssalen og når man er ude på arbejdsmarken sammen med disse brødre. Men ikke alt kan klares på den forholdsvis korte tid der er til rådighed ved disse lejligheder.
6 De nævnte tjenere må huske på deres gudgivne ansvar for at vogte hjorden, og dét uanset om det vil koste dem noget af den tid de havde sat til side til tjenesten. Gør de det, udfylder de deres opgave og vil blive velsignet af Jehova for det. Resultatet vil nemlig blive at de brødre der bliver opmuntret vil føle sig tilskyndet af Guds ånd til at bruge mange flere timer til at udbrede den gode nyhed, timer der bruges effektivt og med glæde.
7 Sådanne besøg skal dog ikke aflægges blot for at få brødrene til at gøre noget mere i tjenesten. Det bør være hjertelige og venlige besøg, der foretages af ægte interesse for brødrene. Det drejer sig for os om at lære brødrene bedre at kende, at lære at sætte større pris på dem og på det de gør, og at sætte os ind i deres problemer. Når brødrene så har brug for hjælp og opmuntring, vil tjenerne kunne give den med virkelig forståelse for den enkelte. Når brødrene opbygges åndeligt vil de blive bedre repræsentanter for den sande tilbedelse på alle livets områder — både i hjemmet, i deres væremåde, og når de kærligt opmuntrer andre ved hjælp af den gode nyhed.
8 Desuden vil det spare tjenerne selv for en mængde vanskeligheder som måske ellers ville opstå. Menighedens åndelige tilstand vil blive meget bedre. Og, ikke at forglemme, tjenerne vil selv høste stor gavn af at udveksle opmuntringer. — Rom. 1:12.