Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 8/71 s. 1
  • Kære medforkyndere!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kære medforkyndere!
  • Rigets Tjeneste – 1971
  • Lignende materiale
  • Tillæg — Brug abonnementskampagnen til at bekendtgøre at „Jehova selv . . .
    Rigets Tjeneste – 1972
  • Abonnementsnyt
    Rigets Tjeneste – 1977
  • Få fortsat gavn af Vagttårnet og Vågn op!
    Rigets Tjeneste – 2002
  • Abonnementer
    Rigets Tjeneste – 1988
Se mere
Rigets Tjeneste – 1971
km 8/71 s. 1

Kære medforkyndere!

I har gjort et stort stykke arbejde i år indtil nu. Jeres hengivenhed for Jehova og hans navn har bevæget jer til at yde en storslået indsats med hensyn til at forkynde og undervise i jeres distrikt. I juni var 12.996 med i forkyndelsen, hvilket er mere end et tusind flere end i juni sidste år. Mange bøger og blade blev uddelt, og I fulgte interessen godt op ved at aflægge mange genbesøg. Vi er sikre på at den andel I har haft i forkyndelsen har skænket jer mange glæder i forbindelse med at gøre Jehovas navn kendt.

Da vi skriver dette brev er det første af årets sektionsstævner, i Frederikshavn, afsluttet. Brødre, det var et vidunderligt stævne! Forholdene var i enhver henseende fortræffelige, vejret var dejligt, og de over 3000 der var til stede nød i fulde drag programmet, som vi føler er det åndeligt set mest opbyggende vi nogen sinde har haft. Samtidig med den megen detaljerede og praktiske vejledning blev hovedvægten hele tiden lagt på åndelighed. Fra det første indlæg til de sidste afsluttende bemærkninger var programmet fyldt med vidnesbyrd om at Jehova kærligt leder sit folk og udruster os alle til at klare de nuværende og de fremtidige problemer.

I dette brev er der også noget andet vi vil nævne for jer. I har alle lagt mærke til at priserne på alting stiger og stiger — det gælder kost, beklædning, transport, og også forsendelse. Hvis man ikke skriver mange breve, mærker man naturligvis ikke noget særligt til portoforhøjelser. Det er noget andet hvis man skal sende millioner af blade med posten hver måned.

Den 1. juli 1971 skete der en portoforhøjelse i hele verden, især med hensyn til internationale forsendelser. For eksempel vil det i porto alene koste mellem seks og ni kroner at sende et års abonnement hertil fra Tyskland og England, hvortil kommer produktionsomkostningerne.

Derfor har Selskabet besluttet at sætte prisen op på abonnementer. Da der ikke er sket nogen prisforhøjelse på forsendelsen af danske blade inden for Danmark, vil prisen på et abonnement på de danske blade stadig være kr. 8,00 for et år. Men for alle abonnementer på fremmede sprog der tegnes efter 1. september 1971 vil prisen være kr. 12,00 for de halvmånedlige udgaver og kr. 6,00 for de månedlige. Denne pris vil også gælde danske abonnementer tegnet på Grønland, da det er meget dyrt at sende enkelte blade derop.

Der vil ikke blive nogen forhøjelse i prisen på løsnumre til menighedsforkyndere og heller ikke på bøger og brochurer. Imidlertid finder vi det nødvendigt at fastsætte en pionerpris på bladene, hvilket bliver ti øre pr. nummer, regnet fra udgaven af 1. september 1971. Vi er kede af at dette er blevet nødvendigt, da vi er klar over at I pionerer må arbejde hårdt for at dække jeres udgifter, og dette vil forøge jeres udgifter med ti til tyve kroner hver måned. Vi håber at det vil være muligt for jer at oprette bladruter som i nogen udstrækning kan dække jeres udgifter til bladdistributionen.

Bladene Vagttårnet og Vågn op! udfører et stort og betydningsfuldt arbejde. Vagttårnet har nu et oplagstal på 7.350.000, og Vågn op! trykkes i 7.050.000 eksemplarer af hver udgave. Vi er overbevist om at uddelingen af vore blade fortsat vil øges.

Vi håber oprigtigt og beder om at det storslåede vidnesbyrd der skal af lægges i disse „sidste dage“ fortsat må blive aflagt med nidkærhed og iver til Jehovas pris.

Vi håber at I har nydt stævnet og at I alle føler jer tilskyndet til at ile videre fremad i det herlige arbejde med at forkynde Jehovas navn og rige. Modtag vore kærligste hilsener.

Jeres brødre og medtjenere på

DET DANSKE AFDELINGSKONTOR

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del