Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 7/71 s. 1
  • Kære medforkynder!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kære medforkynder!
  • Rigets Tjeneste – 1971
Rigets Tjeneste – 1971
km 7/71 s. 1

Kære medforkynder!

Vi er altid glade for at skrive dette brev til dig, og vi håber du vil føle at det er et udtryk for at vi er personligt interesseret i dig og din åndelige velfærd. Måske er du en af de over 1000 som er begyndt at forkynde i løbet af det sidste års tid? Eller det kan være at du har været med i dette arbejde gennem længere tid, ja måske i mange år! Vi er sikre på at du værdsætter Rigets Tjeneste, som i næsten halvtreds år har opmuntret os til at tage del i forkyndelsen og har givet gode og praktiske forslag til hvordan vi kan udvide vores andel i tjenesten og gøre den mere virkningsfuld. Det er også en udmærket hjælp at menigheden hver uge har samlinger til tjenesten, så du kan tage del i forkyndelsen sammen med dine brødre og søstre, hvad enten du hjælper med at oplære andre eller selv bliver hjulpet. Men det er en opmuntring for brødrene at du er med; det opbygger dig selv åndeligt, og det bidrager til lovprisningen af Jehovas navn.

Ja, organiseret tjeneste er en hjælp, en hjælp til at udtrykke hvad der bor i dit hjerte. Det er noget du aldrig må glemme. Du forkynder fordi du elsker Jehova og gerne vil fortælle andre om hans kærlige godhed. Derfor er det godt og rigtigt at benytte enhver lejlighed til at fortælle andre om det der fylder dit hjerte, og ikke bare på bestemte tidspunkter hver uge. Der er mange tidspunkter i dagens løb hvor man kan tale med andre. Benytter du enhver lejlighed til at lade din mund ’løbe over med’ hvad dit hjerte er fyldt af? Tænk på hvor tit du har lidt tid tilovers, for eksempel i frokostpausen på arbejdspladsen, i offentlige transportmidler, eller når du venter på en bus på vej hjem fra arbejde. Kunne du bruge alle disse øjeblikke til at forkynde for andre, tilbyde blade, traktater eller andre tryksager? Når du er på ferie kan du arbejde sammen med den lokale menighed. Det kan naturligvis være at der ikke er nogen menighed, men så kunne du måske gå på gadearbejde med bladene. Måske kunne du endda gå fra hus til hus og fortælle andre om Riget! Du har måske ikke fået tildelt et distrikt, men dit hjerte er fyldt af sandheden, ikke sandt? Hvis du tager på ferie i et andet land bør du altid medbringe litteratur på landets sprog, og hvis arbejdet i det land ikke er pålagt begrænsninger kan du besøge andre og ved hjælp af brochuren Preach the Word aflægge et vidnesbyrd og tilbyde litteratur. — Se ’Lygtebogen’, side 101-103.

Alle har gjort et godt stykke arbejde i maj måned; der var 13.019 forkyndere med i tjenesten. Vi håber at der vil blive ydet hjælp til de 600 forkyndere som deltog i april men ikke i maj, så disse bliver aktive og regelmæssige lovprisere af Jehova.

Vi glæder os til snart at være sammen med alle vore brødre ved stævnerne. Ja, vi får travlt i juli, både med at overvære stævnerne og med forkyndelsen. Måtte Jehova velsigne og styrke dig. Modtag vore kærligste hilsener.

Dine brødre og medtjenere på

DET DANSKE AFDELINGSKONTOR

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del