Vær forberedt
1 Jehovas kærlighed til menneskene er stor. ’Han vil ikke, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse.’ (2 Pet. 3:9) Ja, Gud har virkelig omsorg for menneskene, og det samme har vi når vi tjener Gud og efterligner hans egenskab kærlighed. Vi ønsker at andre skal kende Jehova og elske ham som vi gør. Men Satan har slået ikke-troendes tanker med blindhed, så vi må overvinde indvendinger og fordomme.
2 Apostelen Paulus gav det råd at kristne skulle være „rede til enhver god gerning“. (Tit. 3:1) Deres sind og hjerte skulle være beredt, de skulle have det rette syn på tingene, være villige til at dele med andre. Og når de ved at der skal gøres et godt arbejde — for eksempel at den gode nyhed skal forkyndes for andre — er det kun rimeligt at de forbereder sig godt. Så vil de ikke blot være villige, men også i stand til at forklare sandheden på en forståelig måde, og at overvinde indvendinger og fordomme så de vinder et hørende øre.
3 Hvordan kan vi forberede os? Selvfølgelig er vort personlige studium af Bibelen, møderne i rigssalen og vore elevopgaver vigtige dele af vor forberedelse. Men er der andre former for forberedelse der vil være af stor praktisk værdi? Ja, vi kan tale med andre brødre og søstre, høre deres forslag og sammen øve os på hvordan vi skal klare indvendinger og spørgsmål vi kommer ud for på arbejdsmarken.
4 Denne form for forberedelse kan vi udmærket anvende når vore bibelstudier er kommet så vidt at de gerne vil med os ud i tjenesten. Hvorfor ikke benytte nogen tid efter jeres ugentlige studium med dem til at lade dem øve sig i hvad de vil sige til folk? Gør det enkelt, og husk at rose dem. De vil gradvis blive dygtigere, og det vil være en hjælp at I øver jer sammen.
5 Også når vi sidder flere i en bil på vej ud i distriktet har vi lejlighed til at forberede os. Vi kan nævne de indvendinger der er almindelige i det område og spørge de andre i bilen om de har nogle gode argumenter hvormed vi kan overvinde dem. Ved samlingerne er der også god lejlighed til at øve sig på fremholdelser til brug i tjenesten. Når vi kommer ud i distriktet vil vi have forslagene i frisk erindring. Og hvad med at øve sig i familien? På et passende tidspunkt, måske efter familiestudiet, kunne familiens medlemmer efter tur være den besøgte og komme med indvendinger. De andre kunne så give forslag til hvordan man kan overvinde dem. Når I øver jer, hold jer da for øje at en situation eller indvending kan behandles på adskillige måder. Det der er virkningsfuldt for en, passer måske ikke så godt til en anden. Når vi udveksler fremgangsmåder hjælper vi hinanden så hver enkelt kan finde den form for præsentation som passer bedst for ham.
6 Man siger at ’øvelse gør mester’, og det gælder også vor færdighed i at forkynde og undervise. Selvfølgelig kan den erfaring det giver virkelig at tale med folk i distriktet ikke erstattes. Det er den bedste form for øvelse, men vi kan gøre den bedre ved at forberede os.