Fremholdelse af den gode nyhed — Vi må tage os af dem der har fårets sindelag
1 Når en hyrde finder et bortkommet får, forkomment og sultent, lader han det ikke bare ligge, tilfreds med blot at vide hvor det er. Han tager sig omhyggeligt af det og giver det mad og vand så hurtigt som muligt. Vores kærlige omsorg for dem vi møder i hus-til-hus-arbejdet og som har vist interesse, vil få os til at tage os lige så omhyggeligt af dem.
2 Vi har ofret megen tid og mange anstrengelser på tålmodigt at henvende os i hvert hjem for at fremholde den gode nyhed, idet vi nogle steder taktfuldt må overvinde folks indvendinger, andre steder bliver vi skældt ud, og så finder vi lykkeligvis nogen interesse, måske afsætter vi nogle bøger eller blade. Hvad skal vi nu gøre?
3 Det er rigtigt af os at se på tingene som Jehova gør, da „han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse“. (2 Pet. 3:9) Når en derfor viser blot nogen interesse for sandheden, bør det straks virke ansporende på vor omsorg for ham, og i tankerne bør vi begynde at lægge planer for hvordan vi kan udvikle denne interesse.
4 Når vi ser sådan på det vil vi værdsætte de mange lejligheder vi har til i løbet af kampagnen med Vagttårnet at tage os af dem der har fårets sindelag. Når en tegner et abonnement kan vi aftale at komme med de nye blade indtil de begynder at komme med posten. Vi bør aldrig se på dette at aflevere sådanne løsnumre som noget uvæsentligt, som rutinearbejde, men snarere som en enestående lejlighed til at udbygge den interesse vi har fundet og tage os af den mulige lovpriser af Jehova.
5 Ved første besøg vil det måske være godt at gøre brug af en af de brochurer du afsatte til den besøgte. Hvis du for eksempel afsatte brochuren „Denne gode nyhed om riget“, kan du vise den besøgte at den er lavet så man kan bruge den som en hjælp til at studere Bibelen. Vælg et emne, for eksempel „Den sande Gud“ (side 5), og henvis til spørgsmålet til paragraf 6 for at hjælpe den besøgte til at indse at man, for at kende den sande Gud, må kende hans navn. Vi kan så vise den besøgte Salme 83:19 i paragraffen. Hvis der er vakt tilstrækkelig interesse kan du fortsætte med at demonstrere studiemetoden. Få også den besøgte til at hente og bruge sin egen bibel. Derefter kan I aftale et nyt tidspunkt der passer jer begge så den besøgte kan få yderligere åndelig føde.
6 Hvis der ikke startes studium ved første besøg, bør vi stadig huske at komme tilbage for at opdyrke interessen. Det er sandt at vi ikke altid gør det vi ved vil være til bedste for dem der har fårets sindelag. Tiden går, og vi glemmer måske at komme tilbage. Måske forpasser vi lejligheden til at komme med løsnumrene indtil bladene begynder at komme med posten. Til slut modtager du en fornyelse fra regnskabstjeneren og indser at du burde have gået på genbesøg hos den abonnent for længe siden. Det giver en noget at tænke over, ikke sandt? Lad os ransage os selv og forvisse os om at vi ikke lader nogen med fårets sindelag gå omkring i denne tingenes ordning uden at vi tager os af dem.
7 Hvilket privilegium Jehova lader os få del i! De retsindige vil vise den gnist af interesse som vor oplæring har lært os at genkende. Ville Guds medarbejdere med vilje forlade sådan et menneske? Nej. I stedet vil vi rette os efter det mønster Jehova har opstillet og straks begynde at tænke på hvordan vi kan tage os af dem der har den rette hjertetilstand, akkurat som en hyrde tager sig af et bortkommet får. Den store hyrde Jehova viser hvilken indstilling vi bør have i den gerning han har betroet os, idet der siges om ham: „Han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får.“ — Es. 40:11.
[Tekstcitat på side 4]
Har du delt den gode nyhed med nogen i dag?