Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 7/72 s. 3
  • Alt formår vi

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Alt formår vi
  • Rigets Tjeneste – 1972
  • Lignende materiale
  • Den kristnes ansvar over for andre
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
  • Det rette syn på arbejdet der ligger foran
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
  • Er du flittig og grundig i din tjeneste?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2019
  • „Fuldfør din tjeneste“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2004
Se mere
Rigets Tjeneste – 1972
km 7/72 s. 3

Alt formår vi

1 Hvor har vi dog meget at gøre! Vi skal studere, overvære møder, forkynde, og besøge og opmuntre andre, for slet ikke at tale om de uforudsete ting der melder sig. Uanset hvem vi er eller hvilken post vi har i menigheden, kan det til tider se ud som om vi har mere at gøre end tiden tillader. Da må vi ikke glemme apostelen Paulus’ ord i Filipperbrevet 4:13: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“

2 Ja, Paulus talte om Gud, der har ubegrænset kraft, og som støtter sine tjenere efter deres behov. Det betyder ikke at han vil udføre et mirakel for vores skyld, bare fordi vi har usædvanlig meget at gøre. Vi må selv gøre en virkelig anstrengelse og bruge vore forskellige evner, men Gud vil hjælpe os og styrke os så vi kan fuldføre de hverv han har tildelt os. Læg mærke til hvad Paulus også siger, i Andet Korinterbrev 4:7: „Denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv.“

3 Det er altså ganske tydeligt at vi ikke har grund til at blive mismodige når der er meget at gøre. Det er faktisk godt at have meget at gøre i Jehovas tjeneste. I Første Korinterbrev 15:58 står der: „Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, hav altid rigeligt at gøre i Herrens gerning, idet I ved at jeres slid ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ (NW) I stedet for at vi skulle føle os mismodige når der er meget at gøre, har Gud altså sørget for at vi kan være glade mens vi til stadighed har omsorg for hans interesser. Hvis vi mangler glæden ved at gøre dette store arbejde, kunne det da være fordi vi ikke har det helt rigtige bibelske syn på det?

4 Kæmper du somme tider med et elevforedrag til den teokratiske skole og bruger en hel del tid på det, så det går ud over andre ting? Ja, det tager tid at udarbejde et godt foredrag og indprente sig tankerne. Men du kan hente glæde i at tænke på at du nu har sat dig grundigt ind i dette emne og vil huske det længe, måske altid. Find glæde i at tænke på at du giver et betydeligt bidrag til menighedens åndelighed ved at holde et godt foredrag. Find tilfredshed i at fuldføre en opgave og at gøre det godt.

5 Forekommer det dig at andre har mere tid til at være med i forkyndelsen end du har? Så kan det være fordi de har større erfaring i at tilrettelægge deres forhold, og de vil være villige til at hjælpe dig med gode praktiske forslag. Måske har de givet afkald på en og anden verdslig, ligegyldig beskæftigelse for at skabe gunstigere muligheder for sig selv, og det kan du også lære af. (Ef. 5:15, 16) Men det kan også være at du har en familie eller andre forpligtelser som de ikke har, og at de på denne måde virkelig har mere tid til rådighed til forkyndelsen end du. Når du altså har undersøgt dine egne muligheder og foretaget alle de forbedringer du kan, kan du være sikker på at Jehova kender og forstår din situation. Han tilbageholder ikke sin gunst fordi en anden, hvis forhold er anderledes, kan gøre mere end du kan. (Luk. 21:1-4) Glæd dig over det du er i stand til at gøre. Men husk at en timeplan for forkyndelsen ofte kan forbedres, og bliv derfor ved med at lede efter muligheder for at foretage den slags forbedringer, idet du stoler på at Jehova vil velsigne din indsats. I Ordsprogene 16:3 står der: „Vælt dine gerninger på [Jehova], så skal dine planer lykkes.“

6 Er du tjener og har et stort ansvar? Når du har ydet alt hvad du kunne, er der ingen grund til at du skulle være nedtrykt over de ting du ikke har kunne gøre. Men det er alligevel godt hvis du forvisse dig om at du udnytter tiden rigtigt, sådan at du får de vigtigste ting fra hånden. Det er godt at skrive en lille huskeseddel dag for dag som en hjælp til ikke at glemme noget. Måske kan en anden få til opgave at hjælpe dig med bestemte opgaver. Det kræver tid og anstrengelser at skuldre sit ansvar, men det vil være en glæde for dig at erfare at Jehova har kendt dig værdig til denne post og at du har dine brødres tillid og respekt. Hold dig nøje til det Jehova har sagt i sit ord om at tjene brødrene, idet du stadig husker at dette er den eneste måde hvorpå din gerning kan lykkes. Ordsprogene 3:5, 6 siger: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ Jehovas virkekraft vil, sammen med dine oprigtige anstrengelser, gøre at du når det ønskede resultat.

7 Ja, der er rigeligt at gøre i Jehovas tjeneste i disse „sidste dage“. Men er der noget andet arbejde vi hellere ville bruge vores tid til? Der er intet der giver større glæde og tilfredshed end det at have del i den kristne tjeneste. Og mens vi fortsat gør hvad vi kan og altid søger at gøre Jehovas vilje, idet vi finder glæde i hans gerning, vil vi erfare det samme som apostelen Paulus, der sagde: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del