Er det vigtigt at tegne abonnementer?
1 Nogle mener ikke det er det, fordi Selskabet har opmuntret forkynderne til at hente deres personlige eksemplarer af bladene i rigssalen. Det er sandt at det sparer arbejde og porto, men dette forslag var henvendt til dem der regelmæssigt overværer møderne. Der er mange interesserede som ikke kommer regelmæssigt, og vi ønsker også at få vort budskab ud til en endnu større del af offentligheden og vække deres interesse. Intet er bedre dertil end at de regelmæssigt modtager vore blade med posten.
2 Derfor har Selskabet tilrettelagt en særlig abonnementskampagne i oktober. Det er i første række en Vågn op!-kampagne, men I opmuntres også til at tegne abonnementer på Vagttårnet, eller om muligt på begge blade. For hvert abonnement I tegner kan der følge en indbunden bog gratis med, for eksempel „Dette betyder evigt liv“, Du kan overleve Harmagedon . . . eller en anden indbunden bog udgivet på dansk før 1960. Menighederne kan bestille forsyninger af Du kan overleve Harmagedon. . . hos Selskabet.
3 Alle forkyndere der tegner abonnementer vil få en anden bog gratis ved bogbordet. Ved slutningen af oktober må det samlede antal bøger der er foræret bort, påføres „Indbetalingsformularen“ (S-20) på en af de nederste linjer som „kampagnebøger“, og Selskabet vil så kreditere menighedens konto for beløbet.
4 Lad os alle arbejde flittigt på at gøre flere bekendt med vore blade ved at de får dem regelmæssigt med posten.