Spørgsmålskassen

◆ Hvordan skal menighederne stille sig når brødre i katastroferamte områder har brug for økonomisk hjælp, eller der skal foretages indkøb som kræver flere penge end man for øjeblikket ligger inde med?

Paulus gjorde menighederne opmærksomme på den forret det var at kunne hjælpe materielt til gavn for brødrene i Jerusalem da hungersnøden blev alvorlig dér, men han sagde naturligvis ikke noget om hvor meget hver enkelt skulle give, eller hvor stort et beløb de enkelte menigheder skulle yde. — 1 Kor. 16:1-3; 2 Kor. 9:5-7.

Når der indtræffer en katastrofe, kan de brødre der befinder sig i eller i nærheden af det pågældende område, bedst yde hjælp, og de ønsker måske individuelt at bidrage med penge, madvarer, tøj og andet nødvendigt. De ældste kan så organisere en sådan aktion. Hvis de ældste i disse og andre menigheder finder det formålstjenligt at yde et fælles bidrag, og de midler man ligger inde med er begrænsede, kan det opståede behov nævnes for menigheden. En særskilt bidragsbøsse kan stilles op i rigssalen, eller det kan anbefales (til godkendelse af menigheden) at de penge der ved de næste få møder lægges i den almindelige bidragsbøsse, skal sendes til de nødstedte gennem Selskabets afdelingskontor, efter at menighedens faste udgifter er dækket.

Hvis en kreds ikke har penge nok til at dække uforudsete udgifter i forbindelse med nyanskaffelser til gavn for brødrene i kredsen, kan stævnetilsynsmanden forklare de andre ældste om behovet. (Hvis et områdeanliggende ikke kan vente til de ældste fra andre kredse mødes ved et kredsstævne, kan et brev indeholdende detaljerne sendes til alle de præsiderende tilsynsmand.) De ældste i hver enkelt menighed bør drøfte spørgsmålet, hvorefter forslaget kan forelægges menigheden til godkendelse. Menighederne kan yde den hjælp de hver især har mulighed for.