Har du sat dig et personligt mål?
1 Når man skal gennemføre et eller andet, er det en stor hjælp at sætte sig et mål. Et mål er noget man stræber efter at nå, og når man har nået det, giver det én en følelse af tilfredshed, især når målet har at gøre med vor tjeneste for Gud. (Ef. 5:15-17, NW) Mange har som personligt mål sat sig det at være midlertidig pioner en eller flere gange hvert år, eller at blive almindelig pioner, eller at blive specialpioner eller medlem af betelfamilien, eller målet er at tjene hvor behovet er større, at komme på Gilead og derefter virke som missionær, osv. Mange velsignelser er blevet dem til del som har virkeliggjort sådanne mål!
2 I Organisationsvejledningen finder vi ikke et bestemt timemål for menighedsforkyndere, heller ikke noget mål vedrørende genbesøg, antal blade spredt eller bibelstudier. Hvorfor ikke? Fordi forholdene varierer fra forkynder til forkynder, med hensyn til omstændigheder, helbred, evner og kræfter. Vi er ikke alle i stand til at udrette lige meget, og, som vi ved, er der også forskel på distrikterne, idet resultater er lettere at opnå visse steder end andre.
3 Men ville det ikke være godt for hver enkelt af os privat at sætte os et mål med hensyn til vor tjeneste på arbejdsmarken, at bestemme hver især hvor megen tid vi på fornuftig måde kan anvende i tjenesten hver måned og så lægge en timeplan herefter? På samme måde kunne vi sætte os et personligt mål med hensyn til antal blade der skal spredes, genbesøg der skal aflægges og bibelstudier vi ønsker at lede.
4 En forkynder fortalte for nylig følgende: ’Da Selskabet havde sat et mål på tolv blade om måneden for hver forkynder, og jeg ved slutningen af måneden så at jeg endnu ikke havde nået målet, ordnede jeg det ofte sådan at jeg anvendte lidt mere tid i bladarbejdet for at opnå den tilfredsstillelse at sprede de tolv blade og således nå målet.’ Han gør også opmærksom på at da Selskabet ikke længere satte disse mål for menighedsforkyndere, gik antallet af timer han anvendte i tjenesten, ned, og han gjorde ikke mere så meget for at få spredt mindst tolv blade om måneden. Han besluttede sig så til at sætte sig nogle personlige mål, og som følge heraf har han nu forøget det antal timer han bruger i tjenesten på arbejdsmarken, og han glæder sig igen over at have en større andel i spredningen af blade.
5 Det er godt for os hver især at have nogle mål. Det giver os lejlighed til at vise vore gode ønsker i overensstemmelse med vort ’hjertes råd’ som Jehova i sin kærlighed har givet mennesket frihed til selv at udtænke og vælge. Og når „menneskets hjerte udtænker hans vej“ og sætter fornuftige mål i forbindelse med tjenesten for Gud, så vil ’Jehova styre hans fjed’. (Ordsp. 16:1, 9) Ja, Jehova vil velsigne vore bestræbelser for at nå sådanne gode mål. Vort ønske er at være Jehova til behag ved helt og fuldt at deltage i forkyndelsen af Riget og arbejdet med at gøre disciple. Mål kan hjælpe os til at få dette gjort. Vil det da ikke være godt, i betragtning af tidens alvor og korthed, om vi hver især på ny tog vor egen situation op til overvejelse og udtænke rimelige mål for os selv med hensyn til vor tjeneste på arbejdsmarken?