Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/73 s. 3
  • Lad bladene hjælpe dig med at forkynde

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Lad bladene hjælpe dig med at forkynde
  • Rigets Tjeneste – 1973
Rigets Tjeneste – 1973
km 5/73 s. 3

Lad bladene hjælpe dig med at forkynde

1 Hvor meget kan du fortælle om Riget når du står ved en dør? Hvis du kan komme til at tale med den besøgte i nogle minutter, er det meget fint. Men hvis du også kan efterlade i hvert fald et par blade som vedkommende kan læse senere, udrettes der meget mere. Bladene kan „forkynde“ mens du har travlt med at tale med andre igen.

2 Det er klart at jo flere blade vi spreder, jo mere hjælper bladene os med at forkynde. Og jo mere tid vi bruger i bladarbejdet, jo flere vil vi komme af med. Har du nylig overvejet din personlige deltagelse i dette arbejde?

3 Har du en fast plan for din indsats i bladarbejdet? Hvis man overlader tingene til tilfældighederne opnår man sjældent gode resultater. Hvis du kan støtte menighedens bladdag regelmæssigt, er det udmærket. Men lad os antage at du ikke kan gå ud denne dag. Hvis du så gør noget for at træffe aftaler med andre, er der gode muligheder for at du kan finde i hvert fald en eller to forkyndere som gerne vil samarbejde med dig i bladarbejdet på et andet tidspunkt. Man kan sprede blade når som helst i ugens løb.

4 Det foreslås at tilsynsmanden for arbejdsmarken overvejer hvordan menighedens bladarbejde er tilrettelagt, for at se om der bør foretages nogle ændringer, og for at se hvad der kan gøres for at tilskynde flere til at være med. Hvis nogle ikke kan være med i bladarbejdet på anden måde, bør de nøjes med at tilbyde bladene en del af den tid hvor de ellers går fra hus til hus med månedens tilbud.

5 I mange menigheder er lørdag bladdag, men hvis nogle er gået over til at arbejde med tilbudet om lørdagen, kunne de bruge søndagen til bladdag.

6 Har du også andre muligheder for at sprede blade? Hvis du er vågen for de muligheder du har i ugens løb, vil der næppe gå en dag uden at du afleverer et par blade hvor de kan begynde at „forkynde“, i stedet for at hobe sig op hjemme hos dig selv. Der er venner og slægtninge som kommer på besøg, og bude som ringer på. Du går også selv ud: I forretninger, på arbejde, på besøg hos andre. Hvorfor ikke tage bladene med? Vagttårnet og Vågn op! findes desuden på mange sprog. Udlændinge vil ofte foretrække bladene på deres eget sprog. Udnyt alle muligheder. Lad os forkynde med øget nidkærhed og iver i den korte tid der er tilbage, og lad os sprede blade så de kan hjælpe os med at forkynde!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del