Spørgsmålskassen

• Kan vi tillade at nogle som bruger tobak, er afhængige af stoffer eller tager en „erstatning“ for euforiserende stoffer (for eksempel dem der benytter et „metadon-program“), følges med os i tjenesten på arbejdsmarken?

Ligesom i det første århundrede, er der i dag mennesker af alle slags som kommer til kundskab om sandheden og foretager drastiske forandringer i deres livsførelse. Dette gør de af kærlighed til Jehova og med det mål at blive døbte medlemmer af den kristne menighed. (1 Kor. 6:9-11; Kol. 3:9) For at hjælpe disse mennesker til at foretage de nødvendige forandringer tilskynder vi dem til at overvære menighedsbogstudiet og møderne i rigssalen. Vi opfordrer dem også til at tale med deres venner og slægtninge om de gode ting de lærer. Men bør vi tillade at sådanne som endnu ikke har overvundet deres afhængighed af et eller andet stof, følges med os i den offentlige forkyndelse og arbejdet med at gøre disciple?

De oplysninger der er bragt i Vagttårnet for 1. september 1973, siderne 399-406, bør betragtes som et supplement til de oplysninger der findes i organisationsvejledningen under overskriften „Hvem må forkynde Riget og undervise sammen med os?“, siderne 123-125. Forholdene vil variere fra person til person, men i hvert enkelt tilfælde hvor den pågældende ikke er kommet fuldstændig af med sin afhængighed vil det afgørende være om det vil støde andre at han følges med os i tjenesten på arbejdsmarken. I nogle tilfælde vil det måske ikke give problemer at en sådan går med på et hjemmebibelstudium eller et genbesøg, hvorimod vi må vise større forsigtighed når det gælder arbejdet fra dør til dør, for ikke at give andre et forkert indtryk.

Men vi vil under ingen omstændigheder tilskynde en sådan til at gå fra hus til hus på egen hånd eller præsentere sig ved dørene som et af Jehovas vidner. Og vi vil heller ikke tage imod tjenesterapporter fra ham.