Spørgsmålskassen
• Bør ægtepar komme til det dømmende udvalg med deres private problemer?
Hvis ægtefæller har problemer bør de forsøge at bilægge dem privat, i overensstemmelse med vejledningen i Guds ord. Men hvis de ikke er i stand til det og problemerne er alvorlige, vil det være rigtigt at de, eller en af dem, taler med de ældste i det dømmende udvalg. — Se Mattæus 18:15-17.
Et alvorligt problem kunne for eksempel være at manden slår sin hustru, tilføjer hende skade. En kristen bør ikke være en voldsmand. (1 Tim. 3:3; Tit. 1:7) Kristne bør bære åndens frugter, som indbefatter fred og selvbeherskelse. (Gal. 5:22, 23, NW) Ægtemanden bør elske sin hustru som han elsker sig selv. — Ef. 5:28, 29; Kol. 3:19; se også Andet Timoteusbrev 2:24 og Første Petersbrev 3:7.
Hvis det ser ud til at der foreligger alvorlige voldshandlinger fra mandens side, vil menighedens dømmende udvalg undersøge sagen for at fastslå grunden til at hustruen bliver mishandlet, og give begge parter bibelsk vejledning i et forsøg på at genoprette freden i hjemmet. De finder måske at det er nødvendigt at give mere end vejledning; muligvis må de give manden en privat eller offentlig irettesættelse. Hvis det viser sig at manden har for vane at slå sin hustru, idet han optræder voldsomt og ubehersket (2 Tim. 3:3), og han ikke retter sig efter den bibelske vejledning som menighedens ældste giver ham, kan han udstødes.
Hvis hustruen derefter beslutter sig til at søge hjælp hos myndighederne, idet hun føler at det er nødvendigt for at beskytte sig mod voldshandlinger fra sin udstødte mands side, vil dette ikke være i strid med vejledningen i Første Korinterbrev 6:1-6.
En lignende fremgangsmåde kan benyttes hvis de ældste modtager en klage om at en broder i menigheden ikke er villig til at sørge for sin familie i overensstemmelse med Første Timoteusbrev 5:8, skønt han er stand til det.
De brødre der udgør menighedens dømmende udvalg bør ikke snage i andres private anliggender; men når nogle søger råd hos dem, påhviler det dem at dømme i harmoni med Bibelen og at beskytte menighedens gode navn og omdømme. Når en sag forelægges dem bør de behandle den grundigt og senere kontrollere at den givne vejledning følges og at parterne gør de fornødne fremskridt. De ældste søger at rette de ting der er mangler ved, også når alvorlige ægteskabelige problemer bringes til deres kundskab. — Tit. 1:5, NW.