Brug bøgerne og bladene klogt
1 Vi bør undgå spild og ødselhed. Den godsforvalter der i Jesu lignelse ødslede med sin herres ejendom, blev betegnet som ’uretfærdig’. (Luk. 16:1, 2, 8) Da Jesus Kristus havde uddelt brød og fisk som var blevet bragt til veje af Gud, sagde han: „Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde.“ Viser vi den samme indstilling over for de ting Jehova bringer til veje til os i dag? — Joh. 6:12.
2 Jehova mangfoldiggør ikke mirakuløst de publikationer hans tjenere bruger i dag, men tilvejebringer dem ved den flittige indsats der gøres af brødrene på Selskabets afdelingskontorer og trykkerier og ved de bidrag der indkommer fra brødre overalt på jorden. Selv om trykkerierne i Brooklyn og på Watchtower Farm sidste år fremstillede 45.718.920 bøger, 13.874.957 brochurer og 268.509.382 blade, har det været nødvendigt at udvide natholdet og købe flere maskiner for at holde trit med den stadig stigende efterspørgsel efter bibler, bøger og blade. Vi er naturligvis glade for at yde denne indsats.
3 Det viser sig imidlertid at mange publikationer i en vis forstand ikke bliver brugt klogt. Ofte sker det at bibler, bøger, sangbøger og blade glemmes i rigssale og ved stævner og ikke bliver afhentet, eller de bliver kasseret selv om de er i god stand. Det viser sig også at mange af de blade der bestilles af menighederne ikke kommer ud, med det resultat at de bliver destrueret når de bliver gamle. Hvad kan vi gøre for at sikre os at disse midler fra vores himmelske Herre bruges klogt?
4 Dengang Bibelen blev til, blev skrifterne afskrevet i hånden, og de håndskrevne bogruller blev anset for meget værdifulde. Paulus meddelte Timoteus: „Når du kommer, så bring den kappe med som jeg efterlod i Troas hos Karpus, og skriftrullerne, især dem af pergament.“ (2 Tim. 4:13, NW) Ligesom Paulus værdsatte sit tøj og havde efterladt sin kappe hos en betroet broder, sådan værdsatte han skriftrullerne og betroede Timoteus at bringe dem sikkert til ham. Når forældre i dag har en lignende værdsættelse af Guds ord, vil de ikke lade deres børn tegne i eller på anden måde ødelægge bibelske publikationer, lige så lidt som de vil give dem lov til at ødelægge dyrt tøj. Selv om publikationerne er billige, skal vi ikke være ligeglade med dem. Vi må huske at papir stadig bliver dyrere og at forskellige papirtyper efterhånden er vanskelige at skaffe. Hvis vi passer godt på vores bibler, bøger, sangbøger og blade, vil det forlænge deres levetid, og de vil præsentere sig bedre, både i tjenesten på arbejdsmarken og ved menighedens møder. Da vil vi ikke alene efterligne Jesus ved ikke at lade noget gå til spilde, men også ære Jehova med vor værdsættelse. — Sl. 50:23.
5 De ældste lægger måske mærke til at menigheden får langt flere blade hver måned end forkynderne spreder. Hvis vi opdager at ældre blade hober sig op hjemme hos os selv, hvorfor da ikke gøre en særlig indsats for at uddele dem på plejehjem og hospitaler, eller sprede dem når vi aflægger uformelle vidnesbyrd, eller efterlade dem hvor der ikke er nogen hjemme? Hvis vi har flere end vi kan bruge på denne måde, kunne vi spørge de ældste om andre i menigheden kan bruge dem, også selv om bladene måske er flere måneder gamle. Hvis det viser sig at vi hele tiden får flere blade end vi spreder, gør vi klogest i at sætte vores personlige bladordre ned.
6 Alle, både børn og voksne, kan vise værdsættelse af de midler der tilvejebringes gennem Jehovas organisation. Vi kan gøre det ved at bruge vore bibler, bøger og blade klogt, idet vi sørger for at publikationerne ikke går til spilde men bruges til det tiltænkte formål — til fremme af den rene tilbedelse.