Kære medforkyndere!
Der er allerede spredt mange eksemplarer af Ny Verden-oversættelsen. Lad os altid have et eksemplar på os så vi kan præsentere den for dem vi møder. Det er dejligt at vi med denne nye Bibel kan skabe ny interesse for bibellæsning i Danmark.
Først i marts rejste fem pionerer fra Danmark til New York til den næste Gileadklasse; andre har sendt ansøgning ind. Vi er glade for at se at unge brødre og søstre villigt melder sig til missionærtjeneste.
Broder Knorr og broder Franz har lige afsluttet en jordomrejse. Fra Europa fløj de til Libanon, hvor de holdt et møde med de ældste, og derfra til Pakistan, hvor 197 overværede et stævne i Karachi. I Bombay i Indien trængtes 948 for at høre foredragene i stævnesalen i afdelingskontorets bygning. I Rangoon i Burma var der 650 til stede.
De talte til 226 i Penang i Malaysia, 431 ved tre møder i Singapore, 2175 i Djakarta i Indonesien, og til 1736 i Sydney i Australien. I rådhussalen i Auckland i New Zealand var der 2866 til stede.
Under opholdet på Tahiti blev der truffet foranstaltning til at oprette et afdelingskontor dér. Derefter overværede broder Knorr og broder Franz stævner på Hawaii og i Los Angeles og Denver. I alt har 167.496 overværet deres foredrag.
Disse oplysninger er meget opmuntrende og øger vor begejstring for virksomheden i marts, april og maj med mindehøjtiden, særforedraget, de særlige blade, og Rigets Nyheder nr. 20.
Jeres brødre på
DET DANSKE AFDELINGSKONTOR