Jehovas dag er nær
1 Apostelen Peter skrev: „Da alle disse ting således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke.“ (2 Pet. 3:11, 12) Jehovas dag er nu meget nær. Har vi den altid i tanke? Det viser sig i vor adfærd og tjeneste. I betragtning af det sene tidspunkt er det mere nødvendigt nu end nogen sinde at have målet for vor tro for øje.
2 Jehova har i sit ord givet os (1) tidernes tegn, (2) den bibelske tidsregning og (3) talrige opfordringer til at vi skal holde os vågne. Skal kristne da ikke til alle tider være trofaste, vågne og tjene Gud? Jo, men i endens tid er der særlige grunde til det. Der er en særlig tjeneste at udføre, og der er en særlig fare. Viden om at tiden er nær kan i høj grad trøste og tilskynde. Den der lever i forventning kan holde ud og bevare glæden, trods vanskelige tider. Omvendt vil den der ikke nærer nogen særlig forventning, men snarere skubber tanken om Jehovas dags nærværelse fra sig, blive et let bytte for den sløvhedens og apatiens ånd som i århundreder har præget kristenheden med hensyn til Bibelens tale om de sidste tider. Han vil være i fare for at blive opslugt af verdslighed. Det åndelige og tjenesten for Gud fortrænges, og i stedet får hverdagens bekymringer lov til at lægge beslag på hans opmærksomhed. Den kødeligsindede bliver let indblandet i stridigheder og bliver let bytte for umoralske tanker og tilskyndelser.
3 Hvordan holder man sig da vågen så man stadig har Jehovas dags nærværelse i tanke? Hvordan bevarer man troen? Studiet af Guds ord, bønnen, møderne i den kristne menighed, og ikke mindst den kristne tjeneste vil hjælpe os dertil. Lad os her se nøjere på vor tjeneste.
4 Når vi ser tilbage på tjenesteåret der er gået, har vi så gjort fremskridt, forbedret og øget vor tjeneste? Eller har vi foretaget nogle tilbageskridt og unddraget os? (Hebr. 10:39) Lad os hver især ransage os selv og vor tjeneste. Hvor skal vi sætte ind så vi fortsat kan træde „lige spor . . . for at det der er halt ikke skal gå af led, men snarere blive helbredt“? (Hebr. 12:13) Skal vi simpelt hen ’købe den belejlige tid’ til tjenesten? Lægge en bedre timeplan? (Ef. 5:16) Eller er der en gren af tjenesten vi skal gøre mere ved? Hus-til-hus-arbejdet med Bibelen og tilbudet? Gadearbejdet? Genbesøgs- og bibelstudiearbejdet? Kan vi gøre mere i retning af gruppevidnearbejde for at hjælpe vore nye brødre og søstre? Eller skal vi lægge større vægt på at passe et personligt distrikt? Lad hver enkelt overveje sin stilling. Disse spørgsmål må drøftes i familierne.
5 I denne måned er vi travlt optaget af at sprede særnumrene og af at tilbyde abonnement på Vågn op! Kan vi tegne et abonnement hver? Som en hjælp til dem vi studerer med sendes tre eksemplarer af Vågn op! for 8. oktober til menigheden for hvert studium. Disse blade gives til de forkyndere der leder studierne, og disse afleverer dem til de interesserede, som igen kan forære dem til nogle som de prøver at gøre interesseret i budskabet.
6 Lad os til sidst nævne at vi har nogle venner som på en måde opholder sig ude i periferien af vort åndelige paradis, og har opholdt sig dér i årevis. Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem, så de ikke bliver ved med at unddrage sig men helhjertet tager deres standpunkt og søger tilflugt hos Jehova? Lad os endelig, mens tid er, gøre hvad vi kan for at hjælpe dem, så også de kan adlyde Andet Petersbrev 3:11, 12.
[Tekstcitat på side 1]
Betragt Jehovas dag som værende nær