Døren er stadig åben!
1 I skuespillet om Noa ved sommerens områdestævner blev vi mindet om at Jehova tydeligt viste hvornår det var for sent at søge sikkerhed i arken. Da Noa og hans familie og dyrene var gået ind i arken til den fastsatte tid, lukkede Noa ikke selv døren. Nej, beretningen siger at „[Jehova] lukkede efter ham“. — 1 Mos. 7:16.
2 Hvordan så i vor tid? Den modbilledlige ark, den foranstaltning Jehova har truffet for at vi kan overleve, er det åndelige paradis. Skønt de salvede på et tidspunkt ikke forstod at der til dette sted med åndelig sikkerhed ville blive indsamlet en „stor skare“ med håb om evigt liv på jorden, foregår der nu en sådan indsamling. (Es. 55:5) Der er stadig mange som får adgang til det åndelige paradis. I løbet af det sidste tjenesteår var der alene her i Danmark 953 der lod sig døbe som symbol på at de havde indviet sig til Jehova gennem Jesus Kristus, den større Noa. Døren er tydeligvis stadig åben!
3 Det ville bestemt ikke være rigtigt at os at søge at lukke døren for tidligt ved at holde inde med forkyndelsen af den gode nyhed! Gud „vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Tim. 2:3, 4) Indsamlingen i de seneste måneder vidner om at der stadig er noget at gøre. Vi må henvise flere til stedet hvor der er åndelig sikkerhed. Det har vi lejlighed til at gøre i december ved at arbejde i distriktet med Ny Verden-oversættelsen og bogen Er dette liv alt? Lad os tilbyde dem med begejstring.
4 Vi ønsker ikke blot at de interesserede skal læse om sandheden og nøjes med at kigge ind i det åndelige paradis, selv om dette i sig selv er dejligt for dem; det er også forfriskende for dem at overvære møderne i rigssalen og være sammen med mennesker som bærer de frugter der kendetegner dette paradis. Men for selv at komme til at bo i det åndelige paradis må de engagere sig mere, og de må anerkende, som der står: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åb. 7:10; se også versene 16, 17.) Det betyder at de må indvi sig og offentligt symbolisere dette ved vanddåben. Har du selv indviet dig til Jehova Gud? Tiden er ikke til at udsætte det længere. — Matt. 28:19, 20.
5 Når vi først er kommet ind i det åndelige paradis, stedet hvor der er åndelig sikkerhed, ønsker vi at blive der. (Sl. 91:1, NW) Det betyder at vi må indordne os under kongen over det åndelige paradis, Jesus Kristus, og virkelig samarbejde med de øvrige som bor der. Uselvisk samarbejdsvilje bør præge alt hvad vi foretager os. Det gælder ikke kun inden for den enkelte menighed, men også i forholdet menighederne imellem. Kristen imødekommenhed bør være tydelig når menighederne som deler rigssal skal fastsætte deres mødetider eller skal dække udgifter i forbindelse med salen. Denne samarbejdets ånd bør også præge os — både personligt og som menighed betragtet — når det drejer sig om at hjælpe en anden menighed med at bygge en rigssal, en sal vi ikke selv kommer til at bruge. I modsætning til verden søger vi ikke vores egen fordel, nej, vi søger af hele vort hjerte at opbygge det åndelige paradis. (1 Kor. 10:24; Fil. 2:1-4) Det er vor indstilling når vi erkender at vi blot udgør én menighed under Jesus Kristus.
6 Måtte vi alle hver især lægge de rette frugter for dagen og nidkært forkynde og gøre disciple, så vi hjælper så mange som muligt ind i den modbilledlige ark mens muligheden endnu står åben.
[Tekstcitat på side 1]
Forlad aldrig den åndelige sikkerheds sted.