Lev efter Guds hensigt
1 Paulus priser og takker Jehova fordi han har ladet sin ufortjente godhed blive de kristne til del i rigt mål idet han har givet de kristne visdom og fornuft ved at gøre dem bekendt med hvad hans vilje, hans hensigt, er. (Ef. 1:7, 8) Vi har også grund til at være taknemmelige når Gud i sin godhed giver os visdom og sund fornuft, idet han belærer os om sin hensigt så vi kan leve efter den. Alt hvad vi gør som er i overensstemmelse med Guds hensigt, vil lykkes og være af værdi og altså et udtryk for visdom og fornuft. Modsætningen hertil er at være ude af takt med Guds hensigt, måske fordi man har undladt at fylde sig med kundskab og visdom fra hans ord. Det fører til skuffelse og ulykke.
2 Gud har ikke åbenbaret alle detaljer vedrørende sin hensigt. Vi kender ikke dagen og timen for hvornår han griber ind i forbindelse med den store trængsel, men vi ved hvad hans vilje er for os lige indtil det tidspunkt han griber ind: Vi skal forkynde hans rige og hans navn som et vidnesbyrd, og vi skal finde de retsindige og gøre dem til disciple ved at oplære dem i hans ord. I november vil vi især bruge tilbudet Guds „evige forsæt“ gennemføres til menneskets bedste sammen med brochuren „Denne gode nyhed om riget“. Og i december vil vi bruge Ny Verden-oversættelsen sammen med bogen Er dette liv alt? Desuden vil vi bruge nogen tid i bladarbejdet, enten på gaden eller fra hus til hus, hvor vi ved hjælp af korte præsentationer tilbyder de to sidste nye blade.
3 Samtidig med at vi med vor mund og de redskaber som vi har fået betroet forkynder ordet, skal vi med hele vor adfærd og levevis også aflægge vidnesbyrd. Vort liv skal være i overensstemmelse med Guds hellige vilje og hensigt. Det er grunden til at vi til stadighed må hente visdom og indsigt fra hans ord. Vi må studere, og vi må komme sammen med brødrene ved de kristne møder for at blive tilskyndet og opmuntret til at handle ret i alle forhold. Vi må også til stadighed i vore bønner takke og prise Gud og bede om hans ånd og hans vejledning. Det vil være rigtigt i vore bønner at bede om arbejdets fremgang og om at de retsindige må blive fundet og hjulpet mens tid er. Samtidig må vi handle efter det vi beder om.
4 For at kunne tjene på bedste måde må vi forberede os. Har du alt hvad du skal bruge i forbindelse med månedens tilbud i din taske? Du må have flere eksemplarer af bogen og af brochuren der følger med, og i december må du have flere eksemplarer af Ny Verden-oversættelsen og af den bog der følger med. Desuden må du have hus-til-hus-notatsedler og en blyant, såvel som dit eget eksemplar af Bibelen. Det er godt at have nogle af de nyeste blade med, og der kan også være enkelte ældre numre det er godt at have i sin taske.
5 Til forberedelsen hører også at man har øvet sig i hvad man vil sige i indledningen og hvordan man vil komme frem til at præsentere tilbudet. I Rigets Tjeneste for sidste måned blev der under „Fremholdelse af den gode nyhed“ givet to eksempler på korte indledninger baseret på et enkelt skriftsted. Har du prøvet dem? Mange har haft gode erfaringer med sådanne indledninger. Det er en god idé at øve sig sammen med en anden forkynder inden man går ud i distriktet.
6 Efter traktatkampagnen er det godt at have de to bøger med som traktaten averterer, foruden månedens tilbud. Før endelig omhyggelige notater således at alle der viser interesse kan blive genbesøgt. I nogle tilfælde kan studier oprettes med det samme, enten over brochuren eller over en af bøgerne, men i andre tilfælde skal der først aflægges flere genbesøg hvor der lidt efter lidt ryddes hindringer at vejen og besvares spørgsmål, alt imens interessen for budskabet og tilliden til Bibelen øges. Samtidig er det meget værdifuldt at invitere de interesserede til menighedens møder og kredsens stævner. Vi skal med hele vor virksomhed gøre hvad vi kan for at hjælpe de retsindige så de også kan indrette sig efter Guds hensigt.
[Tekstcitat på side 1]
Lad os rette os ind efter Guds hensigt