Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/75 s. 4
  • Spørgsmålskassen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmålskassen
  • Rigets Tjeneste – 1975
Rigets Tjeneste – 1975
km 12/75 s. 4

Spørgsmålskassen

◆ Hvordan skal vi betragte den skik at lave sjov med et brudepar i forbindelse med brylluppet?

Der er forskellige skikke knyttet til brylluppet og den fest der som regel holdes. Nogle skikke er af hedensk, religiøs oprindelse og derfor ubibelske, mens andre skikke ikke har en sådan baggrund. Når kristne overvejer om de kan følge nogle af disse skikke, må de spørge: „Hvilken betydning tillægges skikken nu og her på dette sted? Vil den vække anstød? Er der nogen der bringes i forlegenhed? Skader den? Er den et udtryk for kærlighed? Er den fornuftig og gavnlig?“ — Se Vagttårnet for 15. maj 1969, s. 234; Vågn op! for 22. juli 1965, s. 3-4.

I visse tilfælde laver nogle af brudeparrets venner „indbrud“ i de nygiftes bolig for at forberede nogle „overraskelser“ til dem. Eller man binder blikdåser og andet der kan skramle, fast til bilen de skal køre bort i efter festen, eller „pynter“ bilen med papir, balloner og andet, og så videre. I nogle tilfælde er der tale om uskyldige løjer, men i andre tilfælde er det handlinger som vækker større opsigt, skaber besvær for de nygifte og andre, ja ligefrem chokerer og forskrækker nogle, og endog volder skade på udstyr og bohave. Hvad kærligt er der ved sådanne handlinger? Er de kristne der er med til den slags, gode eksempler for andre? Hvilket vidnesbyrd om indbyrdes kærlighed, fornuft, fred og broderskab aflægges med sådanne handlinger?

Det stillede spørgsmål kan sikkert besvares ved at overveje de tanker der her er fremført. — Se også Kolossenserne 3:12, 14, 17.

At drive løjer med en anden, også under andre omstændigheder, på en sådan måde at det går ud over den andens tid, værdier, arbejde, eller stiller den anden i forlegenhed, kan ikke siges at være kærligt eller i overensstemmelse med Jesu ord i Mattæus 7:12.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del