Gør god brug af det trykte ord
1 Vi er Jehova taknemmelige fordi han sørger for „mad i rette tid“ sådan at vi kan forstå hans ord, ikke sandt? Vi værdsætter den åndelige føde meget højt. Når der frigives nye bøger ved stævnerne sørger vi altid for at få et eksemplar i en fart, vi blader straks bogen igennem og læser den så snart som muligt. Det samme gælder vore blade, som vi får fire gange om måneden. Når vi regelmæssigt studerer Bibelen og disse publikationer lærer vi Jehova bedre at kende, bliver bekendt med profetiernes opfyldelse og lærer hvordan vi kan leve på en bedre måde.
2 Også i tjenesten på arbejdsmarken har vi gavn af det trykte ord. Vi kan ikke huske alt hvad vi læser, og der er heller ikke tid til at fortælle det hele når man står ved en dør. Derfor har vi bøger og blade med, så folk kan læse budskabet når det er belejligt for dem. Mange har lært sandheden at kende på denne måde.
3 Vi må imidlertid være ligevægtige i vor brug af bøger og blade. At sprede læsestof er ikke et mål i sig selv. Som Paulus sagde: „Vi er ikke kræmmere der handler med Guds ord, som så mange er, men af oprigtighed, ja, som sendt af Gud taler vi for Guds ansigt, i samfund med Kristus.“ (2 Kor. 2:17) Vi er ikke bogsælgere, og vi skulle ikke give folk den opfattelse at vi er det. Vi er Guds sendebud, og vi ønsker at drøfte Bibelens sandheder med folk når som helst det er muligt.
4 Bør man tilbyde bøger eller blade ved hver dør? Nej, ikke hvis den besøgte er modstander, mangler interesse, eller hvis andre omstændigheder gør det utilrådeligt. Dette gælder især hvis distriktet bliver gennemarbejdet jævnlig.
5 Bortset fra bladene, hvornår bør man da tilbyde noget gratis? Hvis den man taler med lader til at være interesseret og man føler at vedkommende er ærlig når han siger at han ikke har råd til at betale, kan man godt efterlade en bog gratis; men hvis den besøgte blot siger at han ingen penge har fordi han ikke er interesseret, vil det ikke være klogt at gøre det. Den enkelte forkynder må selv bedømme hvad han skal gøre i hvert enkelt tilfælde.
6 Når der ikke er nogen hjemme bør læsestof kun efterlades efter modent overlæg, især hvis distriktet bliver gennemgået ofte. Hvis du mener at det er klogt at efterlade et blad, må du under alle omstændigheder vedlægge et brev som forklarer grunden, og sørge for at bladet bliver stukket helt ind gennem brevsprækken så det ikke ligefrem fortæller eventuelle tyve at der ikke er nogen hjemme. I øvrigt har vi jo løbesedlerne som annoncerer de ugentlige møder.
7 Fra nogle menigheder berettes det at bladene hober sig op. Vi bryder os ikke om at bladene går til spilde, så selv om vi sætter os for at bestille tilstrækkeligt med blade, skulle vi ikke bestille flere end vi har brug for. Hver enkelt forkynder bør bestille så mange som han mener at kunne bruge, og hvis han så spreder dem hurtigere end han havde regnet med, kan han altid arbejde med brochurer eller bøger. De ældste kender forkyndernes behov og kan tilpasse menighedens bestilling efter hvad der er realistisk. Hvis det på grund af stævne eller dårligt vejr er vanskeligt at få et bestemt nummer af bladene ud, kan menigheden opmuntres til især at arbejde med dette nummer den næste uges tid og på denne måde få bladene ud til dem der ønsker at læse dem.
8 Jehovas organisation har forsynet os rigeligt med læsestof sådan at vi kan blive ved med at være åndeligt stærke og sådan at vi bedre kan udbrede den gode nyhed. Vi kan være overbeviste om at dette vil fortsætte. Lad os derfor gøre god brug af det trykte ord og derved ophøje Jehovas navn.