Fremholdelse af den gode nyhed — med venlighed
1 Når du er ude i tjenesten, sker det så af og til at du vækker nogen der ligger og sover? Hvordan klarer du situationen? Eller hvad gør du hvis den besøgte har meget travlt og ikke har tid til at høre på dig?
2 Det er helt på sin plads at vise venlighed i ovennævnte og lignende situationer. Vi sætter selv pris på at de der kommer til vores dør, er høflige og venlige og oprigtigt interesseret i hvordan vi har det. Hvis vi bliver klar over at vi er kommet på et ubelejligt tidspunkt, vil det derfor være venligt af os at undskylde at vi har forstyrret og ikke insistere på at ville holde en længere prædiken. Måske kan vi efterlade en løbeseddel eller et blad og aftale at komme igen.
3 Der kan vise sig uventede lejligheder til at vise venlighed. Måske har en dame svært ved at bære nogle tunge indkøbsnet. Her kan et tilbud om at hjælpe, føre til at man kan aflægge et godt vidnesbyrd.
4 Jesus Kristus er vort store eksempel i at vise venlighed. Ved en lejlighed sagde han, efter at have hjulpet mange mennesker åndeligt: „Jeg har inderligt ondt af de mange mennesker, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og jeg vil ikke lade dem gå fastende herfra.“ (Matt. 15:32) Jesus tænke på hvordan folk følte, og han var parat til at tage hensyn til deres behov.
5 Værdien af venlighed belyses meget godt af følgende oplevelse fra Canada: „Det var en lørdag eftermiddag i den uge hvor kredstilsynsmanden var på besøg, og min mand og jeg tog vores sidste besøg. Damen ved siden af var ved at låse sin dør for at gå. Vi fortalte at vi skulle til Andover og spurgte om hun ville køre med; det viste sig at hun også skulle til Andover, hvor hun skulle besøge nogle venner. Da vi ankom var hendes venner ved at tage hjemmefra for at overvære en begravelse i en anden by, og de ville ikke komme tilbage den aften. Damen havde altså ingen steder at være, så vi inviterede hende med til et møde og sagde at hun kunne tage med os hjem efter mødet. Hun var så begejstret for mødet at hun den følgende uge tog med os til det offentlige foredrag, og hun har udtrykt ønske om at blive et af Jehovas vidner.“ Hvilken velsignelse for at vise venlighed.
6 Selv om vi udfører det livsnødvendige vidnearbejde på en måde som genspejler værdighed og alvor, skal vi ikke henvende os til folk på en kold og forretningsmæssig måde. Vær venlig. Hils på mennesker når lejlighed byder sig. (Matt. 5:47) Vær høflig og betænksom. Din venlighed og velvillige holdning kan åbne mulighed for flere vidnesbyrd, til Jehovas pris.