En hel dag i tjenesten
1 Det kræver både en indsats og god planlægning at deltage i tjenesten. Der er verdsligt arbejde som skal passes, foruden hjemmet, familielivet og andet. Vort distrikt ligger måske temmelig spredt, så det koster både tid og penge at komme rundt. Med tanke på alt dette må vi lægge os Paulus’ ord på sinde: „Derfor løber jeg ikke som i det uvisse; jeg retter mine slag således at jeg ikke slår i luften.“ (1 Kor. 9:26) Så når vi først er kommet ud i distriktet, hvorfor da ikke blive ude?
2 Flere ting kan medvirke til at vi får mest muligt ud af den indsats vi gør. For eksempel kan samlingerne holdes korte og til tiden. Selv om nogle måske ikke er kommet når samlingen skal begynde, kan man simpelt hen gå i gang med drøftelsen, der som regel ikke bør vare mere end ti til femten minutter, og efter bønnen bør man straks gå ud. Nogle efterlader en notits så de der kommer for sent, kan finde gruppen ude i distriktet. Hvis samlingen holdes efter et møde i rigssalen, kan den gøres endnu kortere.
3 Især hvis man gør en særlig indsats for at komme ud i fjerntliggende dele af distriktet, bør man tænke på at lade tiden tælle. Prøv at sammensætte grupperne så alle kan blive lige længe ude i distriktet, i stedet for at en gruppe må tage hjem tidligt fordi en enkelt forkynder ikke kan være så længe ude. De der ikke har så meget tid til rådighed, kan forkynde i et distrikt der ikke ligger så langt borte. Måske vil det være fornuftigt at tage en madpakke med, så man kan bruge mest mulig tid ude i det fjerntliggende distrikt.
4 Aflæggelsen af genbesøg må også planlægges godt. Forkynderne bør tage af sted i så små grupper som det nu er praktisk, og de der har besøg i det samme område kan køre ud sammen. Hvis man aflægger genbesøg på vejen til og fra distriktet, sparer man tid. Noget andet som kan spare tid, er personlige tjenesteaftaler blandt forkyndere som har mulighed for at gå ud på de samme tidspunkter. Sådanne private aftaler er praktiske, idet de kan tilpasses vore personlige muligheder.
5 I betragtning af den planlægning og indsats vi ofrer på at deltage i den offentlige vidnegerning, vil det være fornuftigt at prøve at blive ude så længe som muligt. Når vejret og andre forhold er gunstige, kan vi udnytte lejligheden til at gøre mere end sædvanligt. Jo mere tid vi bruger på at tale med andre om sandheden, jo flere muligheder får vi for at finde oprigtige mennesker. Herved lovprises Jehova i højere grad, og vi opnår større glæde i vor hellige tjeneste.