Fremholdelse af den gode nyhed — for helt fremmede
Mange af os finder det vanskeligt at besøge helt fremmede og tale med dem om Bibelen og Guds rige. At tale med en ven, en nabo eller en slægtning, nogen man kender, er ikke nær så stort et problem som det at tale med en fremmed. De følgende spørgsmål og svar kan være os en hjælp når vi skal forberede os til at forkynde den goder nyhed for fremmede.
1. Hvad er det første vi bør tænke på? At bede Jehova om han vil hjælpe og velsigne os når vi søger at gøre hans vilje.
2. Med hvilken indstilling kommer vi? Vi må have den rette indstilling. Det betyder at vi ikke på forhånd må dømme den besøgte. Det kunne vi måske ubevidst gøre ved at mene at det kvarter han bor i, den fremherskende religion på stedet eller folks indstilling i al almindelighed, automatisk betyder at han ikke vil være interesseret i det vi har at sige. Vi bør tværtimod betragte enhver som en mulig ven, der er interesseret i den gode nyhed som vi forkynder, og vi bør overlade resultatet og dommen til Jehova. Har vi denne indstilling vil vi føle os bedre tilpas.
3. Hvad er det første vi siger til den besøgte? Noget der kan virke opmuntrende. For eksempel en venlig hilsen, nogle ord om vejret eller om vedkommendes hjem hvis det er pænt og velholdt, noget der viser vi er interesseret i den vi taler med. Derpå kan vi på en venlig måde henlede vedkommendes opmærksomhed på formålet med vort besøg. Denne måneds samtaleemne er et forslag til at indlede en samtale ved hjælp af Salme 119:105. Måske det vil virke godt på den besøgte at sige at vi mennesker alle ser hen til nogen eller noget efter vejledning. Vi kunne måske spørge: „Har De nogen sinde tænkt på den vejledning den almægtige Gud har givet os for at hjælpe os til at klare livets problemer?“
4. Hvad gør man så? Her bør man, hvis det overhovedet er muligt, drage den besøgte ind i samtalen. Spørg ham hvad han mener. Lad ham give udtryk for det, hvis han er villig til det. Tro ikke at du skal tale hele tiden. Vær en god tilhører. Selv om hans synspunkter er i modstrid med dine, behøver det ikke at være et problem. Du er der ikke for at argumentere, men for at tilbyde at vise ham hvad Guds ord siger.
5. Hvad skal man gøre hvis den besøgte stiller et spørgsmål man ikke kender svaret på? Det behøver du ikke at være bange for. Sig rent ud at du ikke kender svaret, men at du vil undersøge det og komme tilbage og fortælle hvad du har fundet ud af, til gavn for den besøgte. Dette kan bane vejen for et godt genbesøg. Når der er noget vi ikke ved, er det kun godt at indrømme det. Ofte gør vores ærlighed indtryk på den besøgte og bevirker at han lytter mere opmærksomt når vi kommer tilbage.
6. Hvad nu hvis den besøgte er uforskammet og absolut ikke interesseret? Vi kan ikke give noget bedre råd end det der findes i Guds ord. „Mildt svar stiller vrede.“ (Ordsp. 15:1) „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ (Fil. 4:5) Når vi er rimelige vil vi ikke tage deres afvisning som en personlig fornærmelse, for vi er klar over at den udmærket kan skyldes at de ikke forstår værdien af det vi kommer med. Vi kan forlade dem på en høflig måde, måske med en eller anden venlig bemærkning, og dette kan have en gavnlig virkning på vedkommende. — Jævnfør Kolossenserbrevet 4:6.
7. Hvad er formålet med vores forkyndelse? Formålet er at forkynde den gode nyhed om Riget, at gøre disciple af folk af alle nationerne, idet vi underviser dem. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Om dette lykkes for os afhænger ikke af hvad vi spreder af bøger og blade, selv om vi naturligvis er klar over at disse hjælpemidler afgjort er til velsignelse for dem der modtager dem. Når vi lever i overensstemmelse med sandheden, alt imens vi spreder sandhedens ord blandt fremmede, vil det resultere i stor pris til Jehova.