Kære medforkyndere!
Var det ikke en glæde at overvære stævnet „Den sejrende tro“? Vi lagde mærke til at det var et fint afvejet program, hvor vi på en alvorlig men tilskyndende måde fik vejledning om vore forpligtelser i tilbedelsen af Jehova. Husker I hvor stor vægt der blev lagt på forkyndelsen? Ja, dette er virkelig en vital del af vores gudsdyrkelse. I forkyndelsen kan vi fremhæve Guds navn og hensigt, og vise kærlig omsorg for andre. Vi er ikke bare interesseret i vor egen frelse, men også oprigtigt interesseret i andre. Når vi forkynder, lærer andre sandheden at kende og strømmer til Jehovas menighed.
Desuden virker forkyndelsen meget styrkende og opbyggende på hver af os. Når vi bekender vort håb for andre, kommer det til at stå stadig tydeligere for os selv, og vi øger samtidig vor nidkærhed og udholdenhed. Måtte stævneprogrammet tilskynde os til flittigt at forkynde hver uge.
Tjenesten som missionær eller pioner eller på Betel fik stor opmærksomhed. Der blev rettet en kraftig appel om at stille sig til rådighed for pionertjeneste og eventuel gileaduddannelse og missionærtjeneste. Der er behov for mange flere. Unge brødre blev opfordret til at være til rådighed for beteltjeneste. Husker I alle de beretninger vi hørte fra missionærerne? Disse brødre og søstre har villigt tilbudt deres tjeneste og er blevet rigt velsignet. Og der er stadig behov for flere gileadmissionærer, hvilket blev fremhævet i skuespillet „I unge — hvad er jeres mål i livet?“ I sandhed — døren til øget tjeneste står vidt åben. Hvor mange vil stille sig til rådighed?
Til slut de kærligste hilsener fra jeres brødre på
DET DANSKE AFDELINGSKONTOR