Bedre samlinger
1 Har du somme tider følt at du manglede noget at sige i tjenesten, især når du har gået fra hus til hus i et distrikt der tit bliver gennemarbejdet? Sådan har de fleste af os følt det nu og da. Hvad kan hjælpe os til at overvinde denne følelse? Det vil sikkert være gavnligt at vi, lige før vi går ud i tjenesten, bruger nogle få minutter til at tale om hvad vi håber at udrette i arbejdet og hvordan vi kan gøre det.
2 Vi vil gerne opfordre såvel de ældste som alle andre der holder samlinger, til at tænke på hvordan de kan fremholde nyttige forslag ved samlingerne. Som en hjælp vil Rigets Tjeneste fra og med dette nummer indeholde en fast rubrik kaldet „Samlingerne“, med forslag til hvad man kan drøfte før man går ud i tjenesten. Det kan være nyttigt at behandle de samme punkter ved hver samling i den pågældende uge. Den broder der skal holde samlingen, må naturligvis forberede sig. Han må overveje hvordan han skal fremholde stoffet for at brødrene og søstrene kan blive indstillet på den tjeneste der skal udføres. Planlæg at lade forkynderne komme med forslag til de nævnte punkter. Hav også selv nogle gode forslag parat. Læg ikke kun vægt på hvad der skal gøres, men også på hvordan og hvorfor.
3 Det skal ikke være længere drøftelser. Hver samling skulle ikke tage mere end 10-15 minutter. Tiden bør nøje overholdes, sådan at de der er mødt op kan bruge deres tid på bedste måde i distriktet. Som regel skulle det ikke være nødvendigt at behandle dagsteksten, undtagen ganske kort hvis den er særlig aktuel i forbindelse med tjenesten. Det er noget som den der holder samlingen, må afgøre. Det vigtigste er at forkynderne bliver forberedt på den tjeneste de skal udføre efter samlingen.
4 Vi håber at samlingerne vil komme alle til gavn og vil virke tilskyndende på dem der møder op for at tage del i tjenesten.