Fremholdelse at den gode nyhed — med bogen „Der er en mening med livet“
1 De fleste mennesker i verden arbejder og anstrenger sig for at finde lykken i tilværelsen. Men mange standser op og spørger sig selv: Hvad fører det hele egentlig til? Består tilværelsen ikke i andet end at leve nogle få korte år og stifte familie så ens børn kan føre slægten videre, og så dø? Findes der virkelig ingen større mening med livet?
2 Få er klar over hvor meget deres syn på Gud egentlig berører deres liv. Men vi ved at uden et godt forhold til Jehova mangler livet mening. Hvordan kan vi bedst hjælpe andre til at indse dét? Lad os udnytte de muligheder vi har for at besvare folks spørgsmål ved at gøre brug af bogen Der er en mening med livet. Den behandler mange af de indvendinger der rejses mod tanken om en Skaber. Bogen er meget logisk i sine ræsonnementer, og den opbygger værdsættelse af det Jehova har gjort og vil gøre.
3 De første kapitler i bogen viser hvad Jehova har gjort for at indrette jorden til et herligt bosted, og hvordan Gud snart vil rense jorden for al ondskab. Et gennemgående tema i bogen er at Guds rige er det middel Gud benytter for at hans hensigt med menneskene på jorden kan ske fyldest, og samtaleemnet for denne måned er netop „Guds rige er løsningen“. Kapitel 14 i bogen viser at Guds rige vil tilvejebringe helt nye muligheder for jordens befolkning, idet der i Riget vil være et helt nyt miljø for mennesker at leve i.
4 Hvordan kan du så bruge bogen på bedste måde? Ved at læse den igennem kan du finde de kapitler som er mest anvendelige i dit distrikt, og her er nogle forslag.
5 Det første kapitel har samme tema som bogen: „Der er en mening med livet“. Det er meget anvendeligt over for skeptikere som tvivler på at der findes en højere magt. Benyt nogle af de gode spørgsmål der stilles i kapitlet. Nogle accepterer at der er en Gud, men føler ikke at han er personligt interesseret i dem. Da vil det være klogt at bruge kapitel 10: „Tillægger Gud dig personlig betydning?“ Ved at prøve dig frem vil du finde de emner og indledninger der vil føre til indholdsrige samtaler. Det vil ikke blot bane vej for at sprede bogen, men også skabe mulighed for et bibelstudium. Her er et forslag:
6 „Hvor godt et menneske man end prøver at være, er man omgivet af forhold der gør det vanskeligt for én altid at gøre det rette — er det ikke rigtigt? [Giv den besøgte tid til at svare.] Har De tænkt over at Guds rige vil løse dette problem? Jesus lærte os at bede: ’Lad dit rige komme.’ Når dette rige kommer i al sin udfoldelse, vil det være ensbetydende med at alle mennesker befinder sig i et helt andet miljø under Kristi rige. [Henvis til side 157, § 5, og derefter til § 14 og 15. Benyt illustrationen på side 160 og fortæl om velsignelserne under Riget.] Allerede nu kan vi dog opnå en bedre tilværelse ved at følge Guds principper, og det er ikke noget umuligt Gud kræver af os.“ (Læs § 25 på side 164.) Tilbyd bogen.
7 Vi har altså i denne bog en publikation der tager mange af de synspunkter op som folk har i dag. Ved at tilpasse præsentationen efter forholdene kan vi sprede bogen, og dermed opnå det vigtigste: at besvare folks mange spørgsmål, så de kommer til at forstå at der er en mening med livet.