Spørgsmålskassen

• Når et dømmende udvalg i en menighed, efter at have påhørt en anklage og overvejet de foreliggende vidnesbyrd i en sag, når til den slutning at den anklagede bør udstødes, hvordan bør de da forholde sig over for vedkommende?

Det vil være på sin plads at udvalget taler med ham og fortæller ham at de har afgjort at han må udstødes af menigheden. De bør så spørge ham om han har i sinde at appellere afgørelsen. Det kan han gøre hvis han mener at der er begået en alvorlig fejl i udvalgets afgørelse. Hvis han ønsker at appellere, vil man tilbageholde meddelelsen om at han er blevet udstødt. Han bør da have at vide at han får en uge til at affatte sin appel skriftligt, med angivelse af hans bevæggrunde, og aflevere denne til udvalget. Når ældsterådet modtager en sådan appel, bør det sørge for at finde frem til et appeludvalg der kan påhøre sagen, helst inden for en uge, om det overhovedet er muligt. De kan benytte lokale ældste eller ældste fra en nabomenighed; det bør være mænd der er kvalificerede og erfarne. Hvis det er belejligt kan en rejsende tilsynsmand være med, eller han kan måske foreslå hvem der kan udgøre appeludvalget. De ældste kan ringe til afdelingskontoret for at få vejledning angående nedsættelse af et appeludvalg, men dette er almindeligvis ikke nødvendigt.

Hvis den anklagede derimod ikke har i sinde at appellere, vil det dømmende udvalg affatte en kort meddelelse der læses højt for menigheden. Desuden bør de forklare den anklagede hvor vigtigt det er at angre og ændre sind, og fortælle hvad han ellers kan gøre for med tiden at blive genoptaget. Det vil være både hjælpsomt og kærligt at gøre dette, idet vi håber at han da vil ændre sin vej og efterhånden blive egnet til igen at blive indlemmet i Jehovas organisation. — 2 Kor. 2:6, 7.